Arrangement

Inspirationsmøde: Involvér frontlinjen i digitalisering med apps

Kom med til inspirationsmøde hos Nobia A/S i Ølgod, hvor du kan høre mere om hvordan apps hjælper med at øge kvalitet og reaktionstid i produktionen.

Mødet er for dig, der ønsker inspiration til hvordan I giver jeres virksomhed et digitalt løft, som hurtigt betaler sig, skaber værdi og er nemt at gå til.

Således har Nobia sparet 20 timer om ugen på bare én enkelt app, der hjælper med at registrere indgående varer.

Kort fortalt er Power Apps en platform, der gør det let at bygge brugerdefinerede apps til din virksomhed. Eksempelvis til at registrere afvigelser eller sikkerhedsbrist fra fabriksgulvet, scanne stregkoder på lageret eller i forsendelsen, nem kundeoprettelse og meget mere. Alt sammen direkte fra telefonen.

Samtidig er teknologien særdeles let at gå til uden man behøver at programmere, og så er det værd at nævne at softwaren er en del af Microsoft-pakken, som mange særligt SMV’er allerede har i forvejen. 

På mødet vil du høre om Nobias opstart med at bruge PowerApp og deres erfaringer undervejs:  

  • Hvordan manuelle registreringer på papir i produktionen, er blevet afløst af nemmere og hurtigere registreringer via PowerApp, så eksempelvis statistikker kan trækkes med det samme og registreringer er ensrettet, så alle kan følge med i udviklingen.
  • Hvordan det virker og hvordan man gør – i korte træk
  • Hvordan de nye arbejdsgange også har vist sig at være med til at fremme at registreringerne faktisk bliver udført, samt reducere tiden, som bruges på registrering.

Hjælp til finansieringskilder

Og får du selv mod på at komme i gang med digitalisering, så er der gode muligheder for økonomisk støtte. På mødet får vi besøg af dit lokale erhvervshus, der vil komme med et oplæg med gode råd til finansieringskilder og støttemuligheder til at hjælpe jer i gang.

Netværk og sparring

Med arrangementet vil vi understøtte at virksomheder hjælper hinanden og deler deres viden. Et vigtigt element i disse møder er derfor og muligheden for at netværke og for faglig sparring med de andre deltagere og de faglige konsulenter.

Program

    • Intro ved DI om tendenser og lavthængende frugter indenfor digitalisering

    • Nobia A/S præsenterer virksomheden og deres case

    • Diskussion og opsamling

    • Indlæg fra det lokale erhvervshus om støttemuligheder

Se de andre mødedatoer her og tilmeld dig via linket

Mathilde Heun Fischer

Mathilde Heun Fischer

Sekretær