Arrangement

Hvordan digitalisering bragte os fra underleverandør til produktleverandør

DI inviterer til gratis inspirationsmøde hos Sjørring Maskinfabrik om hvordan digitalisering har givet dem de nødvendige virkemidler til at bevæge sig fra at være underleverandør til nu at være produktleverandør af svejste konstruktioner.

På mødet vil administrerende direktør Klaus Kalstrup fortælle om alle de væsentligste elementer fra idé til eksekvering, herunder ikke mindst:

  • det strategiske rationale for at gå fra underleverandør af svejste konstruktioner til produktleverandør – herunder udfordringerne undervejs og hvorfor øget digitalisering var en væsentlig parameter
  • hvorledes de digitale løsninger var med til at skabe øget omsætning, højere fleksibilitet, reduceret lead-time til markedet – og ikke mindst, hvordan der blev skabt større afhængighed af virksomheden.

Hjælp til finansieringskilder

Og får du selv mod på at komme i gang med digitalisering, så er der gode muligheder for økonomisk støtte. På mødet får vi besøg af dit lokale erhvervshus, der vil komme med et oplæg med gode råd til finansieringskilder og støttemuligheder til at hjælpe jer i gang.

Netværk og sparring

Med arrangementet vil vi understøtte at virksomheder hjælper hinanden og deler deres viden. Et vigtigt element i disse møder er derfor også muligheden for at netværke og faglig sparring med de andre deltagere og de faglige konsulenter.

Program

    • Intro ved DI om tendenser og lavthængende frugter inden for digitalisering

    • Sjørring Maskinfabrik A/S præsenterer virksomheden og deres case

    • Diskussion og opsamling

    • Indlæg fra det lokale erhvervshus om støttemuligheder

    • Evt. rundtur på virksomheden (uden for program)

Se de andre mødedatoer her og tilmeld dig via linket

Mathilde Heun Fischer

Mathilde Heun Fischer

Sekretær