DI's konference for lønningsbogholdere 2025
Som lønningsbogholder skal du have styr på utrolig mange regler og processer. Derfor er vi i DI glade for, at vi for tredje år i træk kan invitere dig til DI’s konference for lønningsbogholdere, hvor du kan få styr på alle detaljerne sammen med en række eksperter.

Lær at arbejde strategisk med en række eksperter
ESG, kunstig intelligens, ferie i opsigelsesperioden og barsel – opgaverne som lønningsbogholder er mange, og du skal altid være opdateret på det nyeste. Lønnen er nemlig ikke kun vigtig for samtlige medarbejdere, den kan også koste virksomheden dyrt, hvis uheldet er ude.
Derfor er vi glade for at kunne invitere alle lønningsbogholdere fra DI’s medlemsvirksomheder til dette års konference under overskriften ”arbejd compliant”, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi undgår fejl og arbejder mest effektivt.
Samtidig er det en unik mulighed for at netværke med lønningsbogholdere fra andre netværk, der sidder med præcis samme udfordringer, som dig.
Du kan se frem til at høre forskellige oplæg og deltage i de oplæg, du selv finder mest interessante.
Dét kan du glæde dig til
Dagen starter i fællesskab med en personalejuridisk opdatering. Herefter er der mulighed for at vælge mellem forskellige oplæg. Du skal vælge et oplæg til første runde og et oplæg anden runde. Du vælger selv, hvilke oplæg du er interesseret i ved tilmeldingen.
Du kan vælge imellem følgende oplæg – bemærk, at det er først til mølle:
Oplæg A: ESG – hvilken data skal du bruge til rapportering?
Hvad betyder ESG (Environmental, Social, and Governance) for dit arbejde som lønningsbogholder? Dette oplæg giver en indsigt i, hvilken data virksomheden skal bruge til at rapportere inden for ESG. Du får viden om, hvordan I kan rapportere om bæredygtighed og sociale ansvar, samt hvilke fordele det kan bringe til virksomheden i form af bedre omdømme og øget investorinteresse.
Oplæg B: Kunstig intelligens – hvad består ’værktøjet’ af?
Hvad betyder den nyeste udvikling inden for kunstig intelligens (AI) for lønningsbogholdere? I dette oplæg udforsker vi de praktiske anvendelser af AI-teknologier, der kan lette arbejdet og øge effektiviteten i lønningsprocesserne. Vi ser nærmere på, hvordan AI bruger den data, som vi uploader, og hvordan det får en betydning i automatiseringen af rutineopgaver – på trods af persondata.
Oplæg C: Ferie i opsigelsesperioden – hvordan gør man i praksis?
Hvilke regler gælder for ferieafholdelse i en opsigelsesperiode, og hvad skal man som lønningsbogholder være opmærksom på? Dette oplæg giver en grundig gennemgang af de gældende regler og praksis for håndtering af ferie i opsigelsesperioder. Vi ser på, hvordan ferie optjenes og afvikles, når medarbejderen er opsagt, og hvilke rettigheder og pligter både medarbejdere og arbejdsgivere har. Få konkrete råd til, hvordan I håndterer ferieafholdelse korrekt og undgår potentielle konflikter eller juridiske problemer.
Oplæg D: Barsel – er I opdateret på reglerne?
Hvordan håndteres barsel korrekt i virksomheden, og hvad er de nyeste regler og rettigheder for både medarbejdere og arbejdsgivere? I dette oplæg får du en opdatering på barselsreglerne, herunder de seneste ændringer i lovgivningen. Vi gennemgår de forskellige typer af barselsorlov, herunder barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov, samt de tilhørende rettigheder (fraværsret, barselsdagpenge og løn).
Efter frokost kommer Frank Norman Olsen fra Skattestyrelsen. Han taler om deres forskellige fokuspunkter, herunder nye regler, der er undervejs, og hvad man skal være opmærksom på.
DI's konference for lønningsbogholdere 2025
-
-
09.00-09.30 Ankomst og morgenmad
-
09.30-09.40 Velkomst og praktiske informationer
-
09.40-10.15 Nyt fra DI
-
10.15-10.30 Pause og rokering til de 4 oplæg
-
10.30-11.20 Oplæg A-D
-
11.20-11.30 Rokering til 2. runde ad de 4 oplæg
-
11.30-12.20 Oplæg A-D
-
12.20-13.00 Frokost
-
13.00-14.00 Skattestyrelsen
-
14.00-14.20 Pause
-
14.20-15.20 Skattestyrelsen (fortsat)
-
15.20-15.30 Afrunding og på gensyn
-