Arrangement

Fonde og Alliancer

Kom og hør, når DI den 1. april kl. 13.30-16.00 samler en perlerække af eksperter og fonde, der deler ud af deres erfaringer og anbefalinger om fonde og alliancer.

Fonde og Alliancer
Foto: DI

Alliancer er på vej frem som den nye samarbejdsform, fonde har med deres interessenter – eksempelvis universiteter, andre fonde, NGO'er og virksomheder.

Alliancer kan øge synligheden af fondes formål, skabe mere varige effekter for fondes uddelinger og samtidig bidrage til løsningen af større samfundsmæssige udfordringer (f.eks. Verdensmålene), som forudsætter organiseret og dedikeret samarbejde fra mange parter.

Alliancer giver kort sagt nye muligheder. Men hvordan fungerer alliancer, hvem anvender dem, og hvilke krav stiller alliancer til fondene, f.eks. ledelsesmæssigt og juridisk – og hvad er faldgruberne?

Arrangementet er tiltænkt fonde og fondsinteressenter, herunder potentielle alliancedeltagere, rådgivere mv.

Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld venligst højest to personer per organisation.

Program

    • 13.00 Registrering

    • 13.30 Velkomst v. direktør Tine Roed, Dansk Industri

    • 13.35 Alliancer skaber større effekt for danske fonde, v. stifter og partner Markus Bjørn Kraft, Kraft & Partners

      Alliancer er på vej frem som den nye samarbejdsform, fonde har med deres interessenter, såsom universiteter, andre fonde, NGO'er og virksomheder. Hvordan fungerer alliancer, hvem anvender dem, og hvilke krav stiller alliancer til fondene?

    • 13.55 Småbørnsløftet, v. direktør Henriette Christiansen, Egmont Fondens støtte og bevillingsadministration

      Egmontfonden har været med til at skabe småbørnsalliancen, der med succes har samlet private og offentlige aktører om et fælles mål (en praktisk konkretisering af Verdensmål nr. 4). Hvilke erfaringer og læringspunkter mht. samfundsmæssig effekt og synlighed har fonden fået?

    • 14.15 Pause

    • 14.40 Juridiske overvejelser, v. Manager, Law, Martin Poulsen, EY

      Fokus på erhvervsfondsloven og fondes uddelingsaktiviteter særligt i forhold til de nye måder at uddele på f.eks. via alliancer. Hvilke juridiske overvejelser er der i relation til organisering af alliancer? Hvis alliancen er en juridisk enhed, hvordan spiller alliancens og de deltagende fondes vedtægter sammen? Er gældende lovgivning/praksis gearet til de udfordringer og fokusområder, der er i fondene og til de forventninger, der stilles til fondene.

    • 15.00 Vi nyskaber muligheder gennem alliancer, v. direktør Søren Kaare-Andersen, Bikubenfonden

      Bikubenfonden har de senere år arbejdet målrettet med alliancer i forskellige former på både kunst- og socialområdet. Hvad skal man være opmærksom på i processen med at skabe alliancer for at skabe større betydning og varige forandringer? Hvorfor kræver alliancer et langt sigte? Hvad er de vigtigste læringer, Bikubenfonden har gjort sig undervejs?

    • 15.20 Paneldebat

      Deltagelse af Markus Bjørn Kraft, Henriette Christiansen, Martin Poulsen og Søren Kaare-Andersen.

    • 16.00 Networking og forfriskninger