WEBINAR: Offentlige kontrakter under COVID-19
Fredag den 27. marts 2020, kl. 13:00: Få overblik over, hvad der gælder for virksomheders kontrakter med offentlige ordregivere under COVID-19.

DI inviterer til webinar, hvor DI sætter fokus på, hvordan virksomheder kan agere overfor offentlige ordregivere, som de aktuelt har kontrakter med. Mange virksomheder oplever, at udbredelsen af Corona-virusset/COVID-19 fører til, at offentlige ordregivere ændrer eller opsiger ordrer. Udover at belyse de gældende regler giver DI også forslag til, hvordan virksomheder kan tage dialogen med offentlige ordregivere om ændrede vilkår og behov.
Temaer:
• Ændringer af igangværende kontrakter
• Force majeure i igangværende kontrakter
• Indgåelse af nye kontrakter
Webinaret er relevant for ledere, contract managers og medarbejdere i tilbuds/ salgsfunktioner, som håndterer kontrakter med offentlige kunder og afgiver tilbud på nye kontrakter.
Webinaret vil blive gennemført af chefkonsulent Laura Svaneklink, DI, samt partner og advokat Jesper Fabricius, Accura. Varigheden er ca. 40 minutter og det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs via webinarets chat-funktion.
Hvis der er særlige spørgsmål eller problemstilling, så du gerne ser webinaret berører, så skriv til Laura Svaneklink på lans@di.dk på forhånd og senest torsdag d. 26. marts.