Webinar

Bæredygtige offentlige indkøb - sådan! Modul 2

KL og DI tilbyder sammen en webinarrække til kommuner og virksomheder om bæredygtige og grønne offentlige indkøb. Webinarerne sætter over fire dage i sensommeren fokus på, hvordan grønne indkøb kan gennemføres i praksis.

 

Modul 2: Betydning af logistik og leveringsbetingelser for grønne offentlige indkøb

Indhold: Logistik og forsyningskæden bag indkøbet er afgørende for, om indkøbet har en bæredygtig profil. Det gælder både processen bag produktionen og fragten til salgsleddet, men også ”last mile delivery” helt hen til kommunens institutioner. I logistikken ligger udover miljøbelastningen også skjulte cost drivers, som kan fordyre indkøbet unødvendigt.

Program:

•Velkomst: Specialkonsulent Anne Ley, KL og chefkonsulent Laura Svaneklink, DI
•Oplæg: Divisionsdirektør Jane Lautrup Asmussen, Abena – Cost drivers og grønne potentialer
•Oplæg: Partner Kenneth Flex, A2 – Sådan har vi gjort sammen med Odense Kommune
•Drøftelse: Gode råd til, hvordan man kommer i gang / videre
 

Målgruppen for webinarene er indkøbere, udbudskonsulenter, contract managers og bid managers i såvel kommuner og virksomheder.

På tværs af aktører i den offentlige sektor og erhvervsliv er en fælles ambition om at støtte den grønne omstilling. I den offentlige sektors indkøb hos virksomheder ligger et potentiale for at bidrage positivt til denne omstilling. Derfor er KL og DI gået sammen om at finde og formidle de løsninger, som i det konkrete samarbejde mellem kommuner og virksomheder kan skabe en grøn merværdi for kommunen, virksomheden og samfundet.

På webinarrækken bringer KL og DI sammen dyb viden og gode erfaringer i spil fra hele Danmark.