Arrangement

Hvad sker der, når hackerne slår til mod en virksomhed? Hvad gør man som virksomhedsleder?

For første gang afdækkes den dramatiske historie om cyberkriminalitetens indtog i Danmark i en ny bog af journalist Ida Nyegård Espersen. Med udgangspunkt i et ransomware-angreb mod Rosendahl Design Group bliver den ellers usynlige kriminalitetsform, hvor virksomheders data er blevet en handelsvare, blotlagt.

Du inviteres til den eksklusive lancering af bogen “Usynlig fjende” i Industriens Hus, hvor angrebet mod Rosendahl bliver genfortalt live på scenen af Rosendahls CEO, Lisbeth Dau, samt af digital efterforsker Jan Kaastrup fra CSIS og gidselforhandler Michael Sjøberg fra Delta Crisis Management, der er medforfattere til bogen, og som bistod Rosendahl under og efter cyberangrebet.

Du kan også høre Erhvervs- og Medlemsdirektør, Emil Fannikke Kiær, fortælle, hvorfor det er afgørende, at danske virksomheder ruster sig mod truslerne fra cyberkriminelle og statssponsorerede russiske hackere. 

Arrangementet afsluttes med en debat, hvor et panel bestående af Emil Fannikke Kiær og Stefan Milo, CISO Stark Group, vil debattere bogens pointer, og hvad man som virksomhedsleder helt konkret kan gøre for at beskytte sig.

Deltagelse er gratis, og alle deltagere får et eksemplar af bogen “Usynlig fjende” med hjem. Der vil være mulighed for netværk med vin og snacks.

Boglancering og debat om cybertrusler, 4. februar 2026

    • 15.30-16.00 Ankomst, netværk og velkomstvin med snacks

    • 16.00-16.10 Velkomst ved Emil Fannikke Kiær, Erhvervs- og Medlemsdirektør i DI

    • 16.10-16.25 Mette Mayli, forlagschef på Politikens Forlag, og journalist Ida Nyegård Espersen fortæller om bogens tilblivelse.

    • 16.25-17.00 Cyberangrebet mod Rosendahl genfortælles af Lisbeth Dau, CEO i Rosendahl, Jan Kaastrup, digital efterforsker i CSIS, og Michael Sjøberg, gidselforhandler i Delta Crisis Management

    • 17.00-17.30 Debat modereret af Andreas Holbak Espersen: Er virksomhederne klar til truslen?

      Med Emil Fannikke Kiær, Erhvervs- og Medlemsdirektør i DI og Stefan Milo, CISO Stark Group

    • 17.30-18.15 Netværk med vin og snacks.

Om bogen ’Usynlig fjende’:

Bankrøverier er nærmest udryddet, og antallet af fysiske indbrud er halveret på ti år. Men kriminaliteten er i stedet rykket derhen, hvor vores værdier er: online. 

Usynlige fjende fortæller for første gang den dramatiske historie om cyberkriminalitetens indtog i Danmark. White hat hackeren og den digitale efterforsker Jan Kaastrup og gidselforhandler Michael Sjøberg arbejder begge med at bekæmpe den nye type gerningsmand, som opererer i krydsfeltet mellem teknologi og psykologisk manipulation. 

 

Sammen åbner de portalen til en skjult verden, hvor personlige data er blevet en handelsvare i en ny lyssky milliardindustri, og hvor grænsen mellem cyberkriminalitet og cyberkrig er blevet udvasket. 

 

Gennem rekonstruktion af deres mest spektakulære hackersager bliver læseren taget med på tur blandt statssponsorerede, russiske hackere og til fronten i Ukraine. Videre ind i et spionprogram i pokermiljøet og ind i de danske hjem og virksomheder, hvor gartneren måske ikke er, hvem han udgiver sig for at være.

Cecilie Tejnø

Cecilie Tejnø

Branchekoordinator

Malin Lina Roth

Malin Lina Roth

Eventkoordinator