Arrangement

Få styr på eksportpraktikken - dokumenter, krav og regler

Der er en jungle af krav og regler, som en eksportvirksomhed skal kende til. Nogle er nødvendige for eksport til lande uden for EU, nogle gælder for bestemte lande, i bestemte situationer eller for bestemte produkter.
 
Det er vigtigt at have styr på reglerne for oprindelse og toldprocedurer, samt  at de korrekte dokumenter medfølger, så varen ikke strander i tolden i modtagerlandet. Helt aktuelt har Brexit medført en langt større administrativ byrde for virksomhederne, og det er afgørende, at man har styr på dokumentationen. 
 
Vi gennemgår de overordnede krav, som gælder for eksport uden for EU, og mere specifikke krav som gælder for enkelte eller grupper af lande. Det er din dag, og der vil være mulighed for at stille en masse spørgsmål og dele viden med de øvrige deltagere. 
 
Vi gør meget ud af, at du som deltager kan påvirke indholdet med spørgsmål om emner, som er relevante for dig, og at du kan tage læring og viden med dig tilbage til kontoret. Kurset er for dig, der arbejder praktisk med shipping, logistik, eksport og måske compliance. 
 
Det er typisk dig, der har kontakten til speditører, kunder, myndigheder og udfærdiger tolddokumenter og eksportpapirer. Det er for dig, for hvem arbejdsopgaverne er relativt nye, men også for dig, som har arbejdet flere år med eksport og gerne vil have en opfriskning, og måske et indblik i bag-grunden for de forskellige dokumentkrav. 

    • 8.30 Registrering og kaffe

    • 9.00 Velkommen, introduktion og præsentation af DI

      Anette Suhr Rasmussen, Redaktør af DI's Eksporthåndbog

    • 9.30 Krav til eksportdokumenter: Generelle krav og minimumskrav, særlige fakturakrav, krav til særlige produkter og transportdokumenter

    • 10.15 Pause

    • 10.30 Oprindelsescertifikat, handelskammerpåtegning og legalisering - ATA carnet – regler og udfyldelse

    • 12.00 Frihandelsaftaler, oprindelsesregler og dokumentation

      - Fakturaerklæring/ Udtalelse om oprindelse - EUR 1. - Tilladelse til erklæring og REX registrering - Tyrkiet og ATR

    • 12.30 Frokost

    • 13.15 Frihandelsaftaler, oprindelsesregler og dokumentation – fortsættelse

    • 14.30 Pause

    • 14.45 Udførselsangivelse og toldprocedurer og E-eksport

    • 15.30 Spørgsmål, afrunding og tak for i dag

      Undervisere på dagen: Kim P. Sejberg er chefkonsulent hos SKAT. Anette Suhr Rasmussen er redaktør af Eksporthåndbogen og rådgiver også om eksport og import. Anette er ansvarlig for nyhedsbrevet ”Eksport i Praksis” og står for kurser og seminarer i DI.

Anne Rosted

Anne Rosted

Sekretær

Anette Suhr Rasmussen

Anette Suhr Rasmussen

Fagleder, Eksporthåndbogen