Lederbox – AI som ledelses værktøj
AI er nu det ultimative værktøj for ledere, der ønsker at drive effektive, agile og innovative organisationer. Deltag i Lederbox og hør hvordan AI kan forvandle din ledelse og drive en effektiv, agil og innovativ organisation.
På Lederbox den 26. september 2024 udforsker vi de udfordringer og muligheder, som AI bringer for ledere. Med praksiseksempler viser vi, hvordan AI allerede anvendes i danske virksomheder, og hvad det betyder for nutidens ledere.
Se det fulde program
Muligheder, udfordringer og paradokser ved lederes brug af AI
Christine Secher, Fagleder i Dansk Industri, præsenterer, hvordan DI's medlemmer bruger generativ AI. Hun dykker ned i de muligheder, udfordringer og paradokser, AI skaber for ledere, og giver indsigt i fremtidens arbejdsformer og det digitale arbejdsliv.
AI ’Boomer’ eller ’Doomer’ – hvor er du på skalaen?
Marie Ellemose, Digitaliseringschef I Aarsleff Rail A/S, har har varetaget ledelses-, bestyrelses- og specialistroller indenfor digitalisering på tværs af flere brancher og har en mangeårig erfaring med at sætte teknologi, data og mennesker i spil for at skabe forretningsmæssig værdi. På Lederbox vil Marie dele erfaringerne fra Aarsleff Rails AI rejse, og beskrive den holdningsændring der skal til i både ledelsen og blandt medarbejderne, for at AIs potentiale kan høstes i virksomheden på en værdiskabende og meningsfuld måde.
AI - Min nye bedste kollega
Palle Knudsen, Chief Revenue Officer i Visma Dataløn og Proløn, har tidligere været ansat i blandt andet Oracle, Siemens, ISS, SAS Institute og Canon. På Lederbox vil Palle dele, hvordan han personligt integrerer AI i sin dagligdag, og hvordan Visma Dataløn og Proløn anvender AI til at styrke beslutningsprocesser og øge effektiviteten både i teamet og i virksomheden som helhed.
Jeg deltager i DI's lederbox for inspiration og opdatering på ledelsestendenser. Formatet er fleksibelt med både fysisk og online detagelse, og de indsigtsfulde oplæg og engagerende diskussioner giver mig bidragende viden til min ledelse - og nogle solide take-aways om tendenser Jørgen Bille Larsen, CEO, Solvang maskinfabrik a/s
Deltag Fysisk eller Online
Arrangementet starter kl. 8.30. Hvis du deltager fysisk, serverer vi kaffe, te og croissanter fra kl. 8.00. Vi lukker dørene kl. 8.30 for at undgå forstyrrelser, så kom i god tid for at netværke og nyde vores lækre croissanter. Bemærk, at det ikke er muligt at komme ind i salen efter kl. 8.30, og det er ikke tilladt at tage morgenmad med ind i salen.
Efter arrangementet er der mulighed for at blive og netværke med de øvrige deltagere og stille uddybende spørgsmål til dagens oplægsholdere og DI's rådgivere. Der vil også blive serveret en let frokost.
Fysiske pladser er begrænsede og forbeholdt DI’s medlemmer, så tilmeld dig i god tid. Hvis du deltager online, modtager du et link til livestreaming på din mail et par dage før arrangementet.
Om Lederbox
Fire gange om året afholder vi Lederbox – en gratis mulighed for at blive klogere på relevante og praksisnære tendenser inden for ledelse. Lederbox er gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer, og du kan vælge at deltage fysisk eller online.
Jeg prioriterer aldrig at gå glip af en lederbox! De giver altid nye perspektiver på de emner, som fylder på nutidens lederagenda - og jeg går altid derfra med nye takes, jeg kan gå direkte tilbage i mit bagland og implementere eller forfølge. DI sammensætter de 2,5 times sessions med en god blanding af empiri og nyeste vinkler og som alligevel rammer vores forskelligeartede brancher. Jeg er største fan. Anette Sigaard Karstenskov, Senior people & Culture partner, AART architects