Arrangement

LEDER:BOX – Ledelse af hybridarbejde

Hør om vores erfaringer med hybridarbejde og få inspiration med hjem til, hvordan du kan navigere i din lederrolle i den hybride virkelighed.

Ledelse af hybridarbejde - din nye virkelighed

Den hybride arbejdsmodel, hvor medarbejdere både arbejder hjemme og på kontoret, er efterhånden blevet det nye normal. Det stiller nye krav og forventninger til lederne.

Den 13. december deler vi ud af vores erfaringer om, hvordan ledelse af hybridarbejde fungerer i praksis. Vi har inviteret en ekspert og ledere fra flere medlemsvirksomheder ind for at fortælle, hvordan de har oplevet og taget aktivt del i den forandringsproces, hybridarbejde har været katalysator for, og hvordan de oplever, at lederens rolle har forandret sig tilsvarende.

Du kan møde

Kasper Edwards

Seníorforsker, DTU MANAGEMENT, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi.

Kasper vil fortælle om den seneste forskning i ledelse af hybridarbejde, der eksempelvis peger på, at lederne udfordres af hybridarbejde, samt at øget opmærksomhed på struktur og koordination er en afgørende faktor for at have succes som leder.

Camilla Hillerup

Camilla Hillerup, HR-direktør i Microsoft Danmark.

I Microsoft arbejder man indgående med at skabe både fleksibilitet og klare rammer for hybridarbejdet, og man har sat spot på de kompetencer, som er afgørende for, at lederen lykkes i det hybride arbejdsmiljø. Camilla mener, at ledelse skal redefineres i den hybride verden og nu inkluderer langt flere nuancer end tidligere. Ledere skal i dag i højere grad være coaches og facilitatorer end kontrollerende og tilsynsførende.

Carina Bukkehave

Aministrerende direktør i Carglass DK

I Carglass har der ikke været tradition for at arbejde ret meget hjemmefra – før corona. Som så mange andre virksomheder har Carina og de øvrige ledere i Carglass, tvunget af omstændighederne, lært at navigere i den nye virkelighed. Men det har krævet både uddannelse og fælles retningslinjer. Carina fortæller om sin oplevelse af de seneste års udvikling, og hvad den har betydet for lederne i Carglass.

Der kommer løbende flere

Deltag fysisk eller online

Arrangementet starter kl. 8.30.

Deltager du fysisk?
Vi serverer kaffe, te og croissanter fra kl. 8.00.

Vi lukker dørene kl. 8.30 for at undgå forstyrrelser, så kom gerne i god tid, så du har tid til at netværke og smage vores lækre croissanter inden arrangementer. Det er ikke muligt at komme ind i salen efter kl. 8.30, og det er ikke tilladt at tage morgenmad med ind i salen.

Vi har kun et begrænset antal fysiske pladser, og de er forbeholdt DI’s medlemmer, så tilmeld jer i god tid.

Deltager du online?
Hvis du deltager online, modtager du et link til livestreamingen på din mail, et par dage inden arrangementet starter.

Du tilmelder dig – uanset om du tilmelder dig fysisk eller online – via den lilla ”Tilmeld”-knap til højre.

Ledelse af hybridarbejde

Om LEDER:BOX

Fire gange om året afholder vi vores LEDER:BOX-arrangementer – en gratis mulighed for at blive klogere på relevante og praksisnære tendenser på ledelsesområdet på en effektiv og lettilgængelig måde. LEDER:BOX er gratis for medlemmer og ikke-medlemmer. Og du kan vælge at deltage fysisk eller online.