Arrangement

Lederbox - Forskellige hjerner på arbejdspladsen

Vi er forskellige – heldigvis. Vi tænker forskelligt og arbejder forskelligt. Når vi anerkender dette og tilpasser vores arbejdsmiljø, skaber vi et sted, hvor alle kan trives og præstere bedre. For fremtidens arbejdsmarked og ledere bliver det afgørende at rumme og inkludere langt flere forskellige medarbejdere, hvis de skal lykkes.

Fremtidens arbejdsplads kalder på inkluderende ledelse

15-20% af arbejdsstyrken tænker anderledes end gennemsnittet. De lever med tilstande som autisme, ADHD, dysleksi for eksempel. Ved at anerkende og værdsætte forskellige måder at tænke på, kan vi skabe miljøer, hvor alle hjerner kan trives og bidrage optimalt.

Denne gang handler Lederbox om at udvikle inkluderende ledelsespraksisser, der skaber optimale rammer for medarbejdere med forskellige kognitive styrker og behov. Fremtidens arbejdsplads har nemlig brug for alle medarbejdere – og forskellige måder at tænke og arbejde på er en væsentlig forretningsmæssig mulighed. Som leder spiller du en afgørende rolle i at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere, uanset forskelligheder, kan bringe deres fulde potentiale i spil.

Når medarbejdere møder forståelse og støtte fra deres ledelse, uanset deres forskellige hjerner og behov, vil de opleve øget engagement, arbejdsglæde og produktivitet. Ved at tilpasse arbejdspladsen til medarbejderne kan du fremme både deres trivsel og virksomhedens succes.

Om Neurodiversitet

Neurodiversitet refererer til at mennesker har forskellige måder at tænke, lære og bearbejde information på. Det dækker over en række neurologiske tilstande som autisme, ADHD, dysleksi, dyspraksi mv.  Grundtanken bag neurodiversitet er, at disse forskelle bringer unikke styrker og perspektiver, der kan berige både individets liv og arbejdspladsen.

Deltag i Lederbox og få:

  •  Praktiske redskaber til at lede og støtte medarbejdere med forskellige hjerner og skabe et inkluderende arbejdsmiljø.
  • Indsigt i, hvordan du som leder kan fremme trivsel blandt alle medarbejdere og hjælpe dem med at yde deres bedste.
  • Viden om, hvordan forskelligheder kan berige arbejdspladsen og skabe nye muligheder for innovation og samarbejde.
  • Inspiration til, hvordan du kan fremme åbenhed, respekt og dialog omkring forskelligheder i din organisation.

Se det fulde program

Pernille Erichsen

Velkommen til forskellige hjerner på arbejde

Underdirektør i Dansk Industri Pernille Erichsen er ansvarlig for DI’s diversitsindsats, herunder at udbrede viden om såvel gevinster som fordomme forbundet med neurodiversitet på arbejdspladsen. Pernille arbejder aktivt for skabe bevidsthed om, at neurodiversitet på arbejdspladsen har en lang række positive effekter – for det gør alle bedre, at vi tænker forskelligt.

Mathias Emil Nielsen

En personlig fortælling - på godt og ondt (heldigvis mest på godt)

Glad Teknik skaber inkluderende arbejdspladser, hvor medarbejdere med forskellige udfordringer trives og bidrager. Under CEO Mathias Emil Nielsens ledelse integrerer virksomheden rummelighed og mental trivsel i teknologibranchen, og medarbejdere med fysiske og psykiske udfordringer er værdsatte og essentielle for succes. Mathias Emil Nielsen viser, hvordan ledelse med fokus på diversitet og inklusion skaber både menneskelige og økonomiske gevinster.

Frank Bardorf

En personlig fortælling - på godt og ondt (heldigvis mest på godt)

HR.chef Frank Bardorf er ansvarlig for, at der er de rigtige rammer for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø hos Glad Teknik. Hans fokus har været på at skabe en støttende arbejdskultur, hvor medarbejdere med fysiske og psykiske udfordringer føler sig værdsatte. Frank Bardorf sikrer, at Glad Tekniks HR-politikker ikke blot opfylder lovgivningsmæssige krav, men også går et skridt videre ved at fremme et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere kan yde deres bedste.

Kirstine Rask Lauridsen

Hvordan står det egentlig til med inklusion af medarbejdere med neurodivergente profiler i virksomhederne?  

Forretningschef Kirstine Rask Lauridsen har i to år stået i spidsen for at målrette og tilpasse Hans Knudsen Instituttets mangeårige erfaring med arbejdet med neurodivergens til virksomhedernes behov. Formålet er at skabe gode arbejdsliv og rummelige arbejdspladser for så mange som muligt. Hans Knudsen Instituttet har netop færdiggjort en analyse af neurodivergens på arbejdsmarkedet i en dansk kontekst, og Kirstine  vil fortælle om nogle af hovedresultaterne og komme med anbefalinger til, hvad der bliver vigtigt for ledere at have for øje, nu og i fremtiden.

Charlotte Holmer Kaufmanas

Hvordan står det egentlig til med inklusion af medarbejdere med neurodivergente profiler i virksomhederne?

Direktør for uddannelse Charlotte Holmer Kaufmanas er faglig ekspert i ADHD og autisme og betydningen for uddannelse- og arbejdsliv, og har i mere end 30 år beskæftiget sig med området, bl.a. hos virksomheden Specialisterne, i Socialstyrelsen og i Videnscenter for Autisme. Hun vi dele sin viden og erfaringer fra arbejdet med at styrke kapaciteten til inklusion af personer med ADHD og autisme i virksomhederne.

 Jørgen Kristensen

Vi værdsætter det ekstraordinære  

Virksomheden BF12 har en målsætning om, at minimum 20 pct. af de ansatte skal være ”ekstraordinære”. Siden 2007 har det skabt en arbejdsplads, hvor medarbejdere med fysiske og psykiske udfordringer ikke blot er velkomne, men i høj grad værdsatte og bidragende. BF12’s direktør, Jørgen Kristensen, står i spidsen for virksomheden, der er et vellykket eksempel på, hvordan rummelighed og mental trivsel kan integreres i en produktionsvirksomhed – med både menneskelige og økonomiske gevinster.

Ann Marie Jakobsen

Fremtidens virksomheder er inkluderende  

Underdirektør i HR Ann Marie Jakobsen har ansvaret for HR Udvikling, Rekruttering og Employer branding i DSB. DSB er en arbejdsplads, hvor forskellighed ses som en ressource. DSB’s fokus på neurodivergens er ikke kun en nødvendighed i det moderne arbejdsmarked, men også en investering i virksomhedens fremtid. Tilgangen er, at når man viser, at man arbejder aktivt for at skabe en inkluderende kultur, så kan man også tiltrække de bedste og mest kvalificerede medarbejdere.

 

Deltag Fysisk eller Online 

Arrangementet starter kl. 8.30. Hvis du deltager fysisk, serverer vi kaffe, te og croissanter fra kl. 8.00. Vi lukker dørene kl. 8.30 for at undgå forstyrrelser, så kom i god tid for at netværke og nyde vores lækre croissanter. Bemærk, at det ikke er muligt at komme ind i salen efter kl. 8.30, og det er ikke tilladt at tage morgenmad med ind i salen. 

Efter arrangementet er der mulighed for at blive og netværke med de øvrige deltagere og stille uddybende spørgsmål til dagens oplægsholdere og DI's rådgivere. Der vil også blive serveret en let frokost.  

Fysiske pladser er begrænsede og forbeholdt DI’s medlemmer, så tilmeld dig i god tid. Hvis du deltager online, modtager du et link til livestreaming på din mail et par dage før arrangementet. 

Om Lederbox

Fire gange om året afholder vi Lederbox – en gratis mulighed for at blive klogere på relevante og praksisnære tendenser inden for ledelse. Lederbox er gratis for både medlemmer (fysisk og online deltagelse) og ikke-medlemmer (kun online deltagelse).