Arrangement

Bliv klar til lønforhandling på industriens overenskomster efter gennembrudsforliget

DI inviterer til orienteringsmøder forskellige steder i landet, hvor virksomhedens ledelse kan få yderligere information om de nye overenskomstaftaler på Industriens Overenskomst og Industriens funktionæroverenskomst samt status for de øvrige forhandlinger.

Den 19. februar 2023 indgik CO-industri og DI en aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Der forhandles p.t. mellem DI og 3F’s Transportgruppe om gennembrud på normallønsområdet.

Bliv klar til lokale lønforhandlinger inden for industri
Møderne bidrager også til forberedelse af de lokale lønforhandlinger på mindstebetalingsområdet inden for industrien ved at give et overblik over den økonomiske situation og den aktuelle lønudvikling.

Vælg lokation 
Møderne finder sted i perioden fra 6.-16. marts 2023. Nogle som formiddagsmøder og andre som eftermiddagsmøder.

13. marts - København (også virtuelt, husk at vælg online deltagelse)
14. marts - Middelfart
15. marts - Bornholm
16. marts - Ringsted

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i det møde, som ligger i dit område, er du velkommen til at tilmelde dig et af de andre eller i mødet 13. marts i København, hvor det vil være muligt at deltage virtuelt.

Møderne forventes at vare to en halv time.

Der er kaffe med brød eller kaffe med kage fra en halv time før møderne starter.

Du er velkommen til at tilmelde flere ledende medarbejdere fra jeres virksomhed.

Tilmeldingsfrist fredag den 10. marts kl.12.00.