Aluminium Danmarks medlemsmøde og golfarrangement
Deltag i årets medlemsmøde med netværk og golf for alle niveauer!
Aluminium Danmark inviterer til medlemsmøde inkl. golfdyst 2026. I år dystes der i nye rammer, men samme gode branchenetværk. Medlemsmødet rykker fra Jylland til Sjælland.
Uanset om du er en erfaren golfspiller eller aldrig har prøvet golf før, så find alligevel golfskoene frem og vær med i de smukke omgivelser på Korsør Golfklub. En dag, hvor relationer styrkes på kryds og tværs!
Program
- Kl. 08.30 Ankomst og morgenbuffet
- Kl. 09.30 Gunstart på Old Course
- Kl. 09.30 1 times undervisning for Talenterne med Niels (træner)
- Kl. 10.40 Spil på Harboe Course. Niels hjælper Talenterne i gang
- Kl. 14.30 Frokostbuffet og præmieoverrækkelse
- Kl. 17.00 ca. Tak for i dag
Der vil være baneservicevogn med lækkerier.
Leje af buggy aftales og afregnes direkte til golfklubben.
Til-framelding
Pris: Kr. 1.100 ekskl. moms.
Din tilmelding er bindende, der kan dog meldes afbud uden omkostninger inden sidste tilmeldingsfrist. Ved afbud herefter eller no-shows fremsendes faktura på tilmeldingsbeløbet.
DGU-HCP nr.
Dit DGU-nummer og HCP sendes til Dorte Lerche gerne samtidig med din tilmelding - og senest den 10. august 2026.
Præmier
Hver deltager - aktive såvel talenter - medbringer en gave til præmiebordet. Det er tanken og ikke størrelsen på gaven, der er det afgørende.
Skulle man være forhindret i at deltage, men gerne vil være præmiesponsor, kan præmien sendes til: Aluminium Danmarks sekretariat att.Holger Wilcks, DI Byggeri, H.C Andersens Boulevard 18, 1553 København V senest, den 10. august 2026.
Vandrepokal
Der spilles om retten til den flotte golfvandrepokal og æren af at have den stående på eget skrivebord det kommende år. Hvor de to pokaler skal udstilles det næste år, offentliggøres ved frokosten.
OBS: Sidste års vindere bedes medbringe pokalerne til arrangementet. Hvis man er forhindret i at deltage, skal pokalen sendes til golflokationen att. Holger Wilcks.