Webinar: De afgørende trin for holdbar anodisering
I dette webinar fokuseres på de få trin i anodiseringsprocessen, der afgør, om du får et stabilt og ensartet resultat – eller variation og fejl.
De fleste problemer med anodisering starter længe før selve processen. På dette webinar får du indsigt i de vigtigste trin, der har betydning for, om resultatet bliver stabilt og ensartet – eller om der opstår variation og fejl.
Med fokus på kosmetisk anodisering ser vi nærmere på, hvad der skaber blanke, matte og glansfulde overflader, hvorfor ens emner pludselig kan få forskellige resultater, og hvorfor lyse farver ofte er sværere at styre end mørke. Vi ser også på, hvor fejlene reelt opstår, og hvorfor årsagen ofte findes et andet sted end forventet.
Webinaret gennemgår ikke hele anodiseringsprocessen fra start til slut, men giver dig en forståelse for de mekanismer, der styrer kvalitet og reproducerbarhed.
Kort sagt: Variation er ikke tilfældig – den skyldes manglende kontrol. Webinaret viser dig, hvor du skal starte for at finde og løse årsagen.
Webinaret er relevant for dig, der specificerer aluminiumsoverflader, designer produkter med høje krav til finish eller arbejder med anodisering og oplever variation i resultaterne.
Praktisk information
Webinaret udbydes af Aluminium Danmark i samarbejde med Dansk Materiale Netværk og afholdes online via Teams. Ved tilmelding accepterer du, at Aluminium Danmark videregiver din e-mailadresse til Dansk Materiale Netværk, som afholder webinaret. E-mailadressen bruges udelukkende til at sende dig linket til webinaret.
Vær derfor opmærksom på, at linket til webinaret sendes direkte fra Dansk Materiale Netværk og ikke fra DI. Webinaret bliver optaget til intern brug.
Tilmelding og afbud
Sidste frist for tilmelding og afbud er mandag den 22. juni 2026. Herefter er tilmeldingen bindende, og beløbet kan ikke refunderes.