Arrangement

DARIM medlemsseminar 2023

Invitation til medlemsseminar 21. + 22. september 2023

Foto: Sinatur Hotel Storebælt

Kære medlem af DARIM

  • Hvordan taler risikostyring ind i din virksomheds strategiproces?
  • Får du taletid hos ledelse og direktion?
  • Har du styr på dine mægleraftaler?
  • Hvordan får du mest muligt ud af dit medlemskab hos FERMA?
  • Hvad er formålet med DARIM, og hvor er foreningen på vej hen?

Disse spørgsmål og mange flere vil vi sammen forsøge at finde svar på ved dette års medlemsseminar. Programmet er sammensat af oplæg, gruppediskussioner og diskussion i plenum. Seminaret byder naturligvis også på god mulighed for netværk og socialt samvær.

Tag badetøjet med
Da DARIM er vokset ud af Gl. Vindinge afholdes seminaret denne gang på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg. Sinatur Hotel Storebælt ligger i vandkanten af Storebælt, så tag badetøjet med hvis du har lyst til en frisk dukkert. 

VIGTIGT! 
Læs venligst information vedr. overnatning, egenbetaling, til- og afmelding, gebyrer og deadline under programmet.

Vi glæder os til at se jer i "vandkanten"!

Med venlig hilsen
DARIMs Bestyrelse

Program

Til/afmelding, egenbetaling og gebyrer

Tilmelding:
Tilmelding foregår via menuen i højre side.
Vær venligst opmærksom på, at du vil blive bedt om at tage stilling til hvilke dage, du ønsker at deltage, om du ønsker overnatning, deltager i måltiderne osv. 
Kontroller venligst at din tilmelding er korrekt, når du modtager din bekræftelse på email. 

Deadline:
Deadline for tilmelding er onsdag den 6. september 2023 (grundet bookning af værelser). Hvis du tilmelder dig efter deadline, vil du komme på venteliste og herefter få tildelt plads i tilfælde af afbud. Ledige pladser tildeles efter "først til mølle".

Overnatning:
Overnatning inkl. morgenmad koster kr. 850,00 pr. person (inkl. moms). OBS!  Vær opmærksom på at overnatning betales  direkte til hotellet  ved check-ud.
Seminaret inkl. forplejning er kontingentbetalt.

VIGTIGT!!! Kontroller venligst på din bekræftelse, at du har fået booket overnatning. Der er pres på møde- og konferencefaciliteter på Fyn. Det er derfor usandsynligt, at vi vil kunne hjælpe med overnatningsmulighed på dagen.

Check-ind og check-ud
Check-ind fra kl. 14.00 torsdag / Check-ud senest kl. 10.00 fredag.

Afmelding:
Afmelding til seminar og måltider kan ske omkostningsfrit indtil 48 timer før  arrangementstart. Afbud senere end dette tidspunkt faktureres med et gebyr på kr. 500,00 ekskl. moms.
Overnatning  faktureres jf. konferencestedets afbestillingsregler (hotelværelser/gruppereservation).

No show fee:
No show faktureres med et begyr på kr. 500,00 ekskl. moms.
Dette gælder både i tilfælde af udeblivelse til det  faglige arrangement  (een eller begge dage), medlemsmiddagen  (torsdag)  og tilmeldt  frokost fredag.