Arrangement

Alufacadesektionen inviterer til medlemsmøde og Golfmatch

Invitation til medlemsmøde og golfmatch, onsdag den 25. august 2021 Barløse Golfklub, Skovvangsvej 47, 5610 Assens

Trods stigende priser på råvaren ”aluminium”, så bliver det atter sommer i Danmark, og vi kommer nærmere den sidste onsdag i august, hvor vi i år skal mødes på Fyn, og således atter en god anledning til at gense kollegaerne til sektionens ALU-golfmatch og ALU-talentgolf, og dette uanset om man er aktiv eller "ikke aktiv" golfudøver.

For talenternes vedkommende bliver det på klubbens 9 hullers Pay & Play bane, der er en par 31 bane.

 

Ved tilmelding bedes du sende jeres DGU nr. til lost@di.dk

Pokalstatus

Pokalen har siden sidste års match i Trehøje prydet skrivebordet hos Jan Møller Madsen Hydro Building Systems, og for talenternes vedkommende igen igen Simon Baden, Kai Andersen a/s, der vandt Pokalen – MEN - udfordringer venter, når det skal afgøres, hvor de to pokaler, så skal udstilles det kommende år – og det ved vi jo alle mere om til ”fyraften” den 25. august.

Der er lavet en aftale med klubbens pro/træner Steen B. Lund, der får til opgave at give golftalentet endnu ”et bette nøk” opad hos jer ”ikke aktive golfudøvere”, så dagen indledes med undervisning, herefter en tællende golfmatch på Par 3 banen med alt i alt en forventet varighed på små fire timer.

Corona forhold:
Arrangementet afvikles i henhold til de gældende bestemmelser udsendt af sundhedsmyndighederne. Derfor må der tages visse forbehold for ændringer af programmet og andre af dagens aktiviteter.

Programmet for dagen

kl. 08.30 Morgenbord, briefing og udlevering af scorekort til alle
kl. 10:00 1. start, stableford match
kl. 10.00 Talent/golfskole, mødested foran klubhuset
kl. 15.00 Buffet og præmieoverrækkelse

Pris for deltagelse til medlemsmøde og golf er pr. person 700,- kr.

Kontakt venligst Lars Elkjær Nielsen på tlf. 20292146 eller elkjaer46@hotmail.com hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger.

I bestyrelsen håber vi på, at I har lyst og mod til at sætte kursen mod Fyn til en fornøjelig dag med match, golfskole og ikke mindst til en god kollegial snak, aktive som ikke aktive golfudøvere mellem.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen Alufacadesektionen

Alle såvel aktive som talenter skal på dagen medbringe ”ÈN PRÆMIE”

Bemærk venligst dette, da det fortsat er bestyrelsens hensigt, at hver deltager medbringer en gave til præmiebordet.
Skulle man være forhindret i at deltage, men gerne vil være præmiesponsor, kan der sendes til:

Alufacadesektionens Sekretariat att. Jesper Hald DI Dansk Byggeri, H.C Andersens Boulevard 18, 1553 København V.

OBS: Med hensyn til gaven er det tanken og ikke størrelsen, der er det afgørende
Jesper Ræstrup Hald

Jesper Ræstrup Hald

Konsulent

  • Direkte +45 7216 0187
  • Mobil +45 2033 5685
  • Send e-mail  
Lone Stendal

Lone Stendal

Sekretær

  • Direkte +45 7216 0190
  • Mobil +45 2437 2188
  • Send e-mail