Arrangement

Stiftende generalforsamling i DI Ejendom

Indkaldelse til stiftende generalforsamling i DI Ejendom

En bred kreds af virksomheder inden for ejendomsinvestering - samt køb/salg, forvaltning og udvikling af fast ejendom - ønsker en styrkelse af den politiske interessevaretagelse for branchen. Et væsentligt skridt er etablering af en brancheforening i regi af Dansk Industri. Placeringen som medlemsforening i DI giver mulighed for at trække på DI’s omfattende ressourcer inden for bl.a. analyser, kommunikation og politisk interessevaretagelse.

Du får denne indkaldelse, fordi din virksomhed er medlem i Dansk Industri og har en branchekode inden for:

07681 Køb og salg af egen fast ejendom,

07682 Udlejning af og virksomhed i forbindelse med egen eller leaset fast ejendom eller

07683210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis

Der indkaldes herved til stiftende generalforsamling i den nye forening DI Ejendom:

Fredag den 16. december 2022 kl. 13.00
Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

Der er ligeledes mulighed for virtuel deltagelse. Tilmeld dig generalforsamlingen på dette link

Hvis du ikke har mulighed for at deltage kan du fremsende en fuldmagt til DI. Fuldmagten finder du her.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Orientering om regnskab og budget
  4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
  5. Godkendelse af vedtægter
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  8. Eventuelt

Per W. Hallgren, medlem af styregruppen bag DI Ejendom, adm. direktør i Jeudan indleder den stiftende generalforsamling med motivering af DI Ejendom som ny forening i Dansk Industri.

Jeg håber, du har interesse i etableringen af DI Ejendom initiativet og vil støtte op om en stærk start for dette vigtige initiativ.

Med venlig hilsen

Anders Søndergaard Larsen
Medlemsdirektør