Arrangement

Udviklingsministeren i dialog med DI Vands medlemmer

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har accepteret DI Vands invitation om en dialog i forlængelse af ministerens præsentation af Dansk Udviklingspolitisk strategi 2021-2025.

På mødet vil vi bl.a. diskutere de elementer i strategien, der omhandler skabelse af løsninger med og mellem offentlige og private virksomheder, samt at få udviklingspolitikken til at understøtte og opbygge markeder i udviklingslande. I DI Vand arbejder vi for, at få udviklingspolitikken til at understøtte erhvervsinteresser bl.a. gennem øget fokus på bæredygtighedskriterier.

Visionen for Danmarks udviklingssamarbejde er: En mere tryg og bæredygtig verden fri for fattigdom, baseret på internationale forpligtende fællesskaber og robuste og retfærdige samfund, der bekæmper ulighed, skaber håb og fremtidsmuligheder for det enkelte menneske, med FN’s verdensmål og Parisaftalen som pejlemærker. Læs hele Dansk udviklingspolitisk strategi 2021-2025: Fælles om Verden

Mødet er tiltænkt til at give rum til spørgsmål fra DI Vands medlemmer. Og vi opfordrer derfor alle til at læse den udviklingspolitiske strategi inden mødet.

Dagsorden for mødet

  • 10:50

    Velkomst DI Vand v. Mads Helleberg Dorff

  • 10.55

    Oplæg om AVK's aktiviteter i udviklingslandene

  • 11.00

    Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen redegøre for vand og klimatilpasning i den udviklingspolitiske strategi

  • 11.10

    Spørgsmål fra DI Vands medlemmer

  • 11.50-12.20

    Tak for i dag og networking. Dertil en sandwich to-go