Cybersikkerhed i forsyningsselskaber
Fra 2015 til 2021 har der været 28 cyberangreb mod den europæiske forsyningssektor. Alene i 2022 har der været 20 gennemførte tilfælde. De danske forsyningsselskaber inden for vand og energi kigger ind i en fremtid, hvor trusselsniveauet mod Danmarks høje forsyningssikkerhed er under stigende pres udefra.
DI Vand og DI Energi inviterer derfor til eftermiddagsmøde fredag den 31. marts 2023 hos Siemens i Ballerup.
Vi får besøg af Center for Cybersikkerhed, som vil give nyeste indsigt i forsyningssektoren og de trusselsscenarier, som de kigger ind i. I forlængelse heraf, vil Miljøstyrelsen præsentere sin nye strategi for cyber- og informationssikkerhed i vandsektoren 2023-2025, ligesom Energistyrelsen vil præsentere sin tilsvarende strategi og arbejdet med denne i relation til NIS2.
Derefter åbner vi for diskussion, hvor Kalundborg Forsyning vil dele sin erfaring med at blive ramt af et cyberangreb og Siemens vil fortælle om datasikkerhed fra en teknologiproducents standpunkt.
Program for dagen:
Mads Helleberg Dorff, Chef for DI Vand vil facilitere dagens program.
12.55-13.00 - Ankomst og kaffe
13.00-13.05 - Velkomst v. Mads Helleberg Dorff, Chef fra DI Vand og Siemens
13.05-13.30 - Status på Danmarks trusselsniveau i forsyningssektoren v. Center for Cybersikkerhed
13.30-13.45 - Ny strategi for Cyber- og Informationssikkerhed i vandsektoren v. Miljøstyrelsen
13.45-14.00 - Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed i energisektoren v. Energistyrelsen
14.00-14:15 - Erfaringer med nedbrud og hackerangreb v. Kalundborg forsyning
14.15-14.35 - Virksomheders perspektiv på cybersikkerhed i vandsektoren v. Siemens
14:35-14:45 - Diskussion og Q&A
14:45-15:00 - Kaffe og kage