Eksklusiv testkørsel af og introduktion til den første digitale visualisering af den danske vandværdikæde - og vær sikker på, at din virksomhed er med!
State of Green præsenterer snart deres helt nye og store satsning – nemlig den første digitale visualisering af den danske vandværdikæde. I den forbindelse inviterer DI Vand og State of Green til en eksklusiv testkørsel og introduktion inden den store lancering. Så hvis du er nysgerrig og vil have et indblik i vandsektorens fremtidige gyldne eksportværktøj, så kom og vær med til webinar fredag den 3. marts.
De fleste kan blive enige om, at vand det seneste år har fået et større internationalt fokus end nogensinde før. I Danmark er vi heldigvis gode til vand på flere områder og har stort potentiale for at være en markant bidragsyder til løsningen på verdens vand- og klimatilpasningsproblemer. Det kan dog være svært at vise, hvor løsningen hører til i værdikæden, og ikke mindst hvordan løsningerne spiller sammen med den øvrige danske vandsektor. Derfor har State of Green skabt det første bud på en digital visualisering af den danske vandværdikæde.
Værdikæden skal være et værktøj, der skal kunne leve ude på de danske repræsentationer og bruges af relevante vandaktører i forbindelse med konferencer, events og møder, der kan give potentielle internationale kunder og samarbejdspartnere et nemt og hurtigt overblik over danske aktører, der kan indgå i en værdikæde.
Ved dette webinar bliver what, how og why for vandværdikæden gennemgået. Derudover bliver visualiseringen testkørt i samarbejde med deltagerne, for derefter at svare på evt. spørgsmål samt at modtage feedback til eksempelvis fremtidige brugssituationer.
Kom og vær med til denne intro og testkørsel, og er din virksomhed endnu ikke på platformen, skal vi klart have rettet op på dette inden den internationale lancering!
Program for dagen:
11.00-11.05 – Velkomst DI Vand, Mads
11.05-11.30 – State of Green, Malene
11.30-12.00 – Q&A og feedback
Webinaret afholdes via Teams - link udsendes en time inden webinarstart.