Arrangement

Medlemsworkshop: National vækstplan for vandområdet

Dialog og input til hvordan vi adresserer videreudvikling og vækst i vandsektoren

DI Vand inviterer til workshop for at få input til en national vækstplan for vandområdet. Din virksomhed og du er inviteret med! Hvis du ikke selv har muligheden for at deltage, må andre fra virksomheden gerne tilmelde sig. 

 

Siden oprettelsen af DI Vand for fire år siden har vi løftet vandområdet højere op på den politiske dagsorden. Det mest konkrete resultat har været eksportstrategien for vand. Vi ønsker nu - på tværs af DI - at udvide med en national vækstplan for vandområdet. En plan som adresserer nationale barrierer og sikrer et stærkt hjemmemarked, som kan være en platform for sektorens videre udvikling og fremtidens eksport. Vi skal hele vejen rundt, og vi skal komme med en samlet holistisk plan for vandsektoren. Derfor er det afgørende, at vi får identificeret alle væsentlige barrierer på tværs af regulering, forskning & udvikling samt eksport & internationalt samarbejde.

 

Vi har tyvstartet processen. Erhvervsministeriet er ved at se på mulige områder for vækstplaner og derfor har vi på tværs af DI allerede udarbejdet vedlagte notat over udfordringer for vandsektoren. Men vi tror, at det kan blive meget stærkere med dit bidrag. Vi håber derfor, at din virksomhed/du vil deltage.

 

PROGRAM

11.00 – 11.05 Velkomst og introduktion
v. Mads Helleberg Dorff, Chef for DI Vand

 

11.05 – 11.20 Status på processen

v. Rasmus Anderskov, Underdirektør og Chef for DI Politikudvikling

 

11.20 – 12.30 Dialogog input til National vækstplan for vandsektoren            

v. Katrine Sander Jensen, konsulent, DI Politikudvikling

 

12.30 – 12.45 Opsamling og next-step

v. Mads Dorff og Katrine Jensen

 

12.45 – 13.15 Frokost

BAGGRUND
Vi står lige nu i en vandkrise, hvor vi enten har for lidt, for meget eller for urent vand som følge af klimaforandringer og befolkningsvækst. Den danske vandsektor kan være med til at løse udfordringerne og samtidig drive ny vækst for Danmark. Men det kræver en strategisk tilgang til sektoren på politisk plan.

Grundlæggende handler det om at have en holistisk tilgang til vandsektoren og styrke hele fødekæden af fremtidens eksport af dansk vandteknologi – fra uddannelse, myndighedsorganisering, test og demonstrationsfaciliteter over regulering og gode betingelser for at styrke den innovation, som er krumtappen for branchens fortsatte udvikling.

Det kræver prioriteringer og investeringer over en bred kam. Netop derfor er optimale rammevilkår samt en vækststrategi, som aktører kan tage pejling af, helt centrale elementer for, at Danmark kan fastholde og styrke sin position blandt de førende lande inden for vandteknologi.

PROCESSEN
DI Vand har siden vores oprettelse for snart fire år siden kæmpet for at løfte vand højere op på den politiske dagsorden, og ønsket om en national vækstplan har været central helt fra begyndelsen.

Derfor åbnede der sig også en stor dør på klem, da SVM-regeringen i deres regeringsgrundlag fra 14-12-2022 lagde op til, at der udarbejdes en samlet globaliseringsstrategi, som understøtter og udvikler danske styrkepositioner gennem brug af vækstplaner.

Forlydenderne går på, at erhvervsministeriet henover sensommeren og efterår er gået i gang med at afsøge hvilke vækstplaner, der skal være en del af regeringens globaliseringsstrategi. Vi er naturligvis i tæt og løbende dialog med ministeriet, men vi er i stærk konkurrence med en lang række andre sektorer, som også efterspørger vækstplaner. 

DI Vand ser en vækstplan på vandområdet som selvskrevet i globaliseringsstrategien. Derfor blev der i foråret taget initiativ til at få igangsat et projekt på tværs af DI, som skulle søge at konkretisere vandsektorens udfordringer.

Initiativet blev igangsat i forlængelse af det længere og mere strategiske public affairs arbejde, som DI Vand har gennemført over de seneste par år med det formål at skabe politisk opbakning til ”idéen” om en vækstplan for vandsektoren. Vi har i den sammenhæng samarbejdet med en lang række eksterne stakeholders og politikere.

Vi har for nærværende udarbejdet et samlet notat på tværs af DI, som beskriver de største udfordringer for den danske vandsektor i Danmark, EU og globalt. Notatet er blevet spillet ind til centrale ministerier og politikere. Vi er nu nået til den del af processen, hvor vi mener, der er behov for at høre vores medlemmer om indspark til indholdet i vækstplanen og udfordringerne for sektorens vækstmuligheder.

Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski

Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski

Chef for DI Vand