Kursus

Backstage hos Carlsberg Group

Kom til Backstage hos Carlsberg Group og få inspiration til, hvordan du kan implementere ét eller flere af verdensmålene i din forretningsstrategi.

FN's 17 verdensmål og 169 delmål kan synes at være en uoverskuelig mundfuld at gå i gang med for mange små og mellemstore virksomheder. Men ganske enkelt handler det om at vurdere, om ens virksomhed på nogen måde er med til at skade verden, og om der er noget, man modsat kan gøre.

På dagen får du indsigt i de 17 verdensmål og cases fra vores medlemsvirksomheder, der har implementeret dele af verdensmålene i deres forretning. Du får inspiration til og forståelse for vigtigheden af at implementere verdensmålene som løftestang for langsigtet vækst og du bliver præsenteret for enkelte værktøjer til at komme videre med arbejdet hjemme i egen virksomhed.

På dagen får vi en rundvisning på Carlsberg's område, hvor vi får historien bag bygningerne i Carlsberg Byen krydret med bryggernes historie.

Program

    • 12.00 Ankomst og registrering

      Der serveres en let sandwich

    • 12.30 Velkomst

      Mark Fisker, chefkonsulent, DI

    • 12.40 De 17 verdensmål i et virksomhedsperspektiv

      Henrik Schramm Rasmussen, chefkonsulent, DI

    • 13.10 Verdensmål i øjenhøjde

      Simon Hoffmeyer Boas, Sustainability Director, Carlsberg Group og medlem af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål

    • 14.00 Rundvisning på Carlsberg

    • 15.00 Eftermiddagskaffe og networking

    • 15.30 Hvordan kan små og mellemstore virksomheder bidrage til en mere bæredygtig verden?

      Gitte Haar, ansv. partner i Center for cirkulær økonomi samt bestyrelsesmedlem i bl.a. Fischer Lighting ApS, Plus Pack A/S og KLS PurePrint A/S.

    • 16.15 Hør, hvordan DI's værktøjer kan hjælpe dig til at komme videre med implementeringen af ét eller flere af verdensmålene i din virksomhed

      Jakob Kjeldsen, Chef for international virksomhedsrådgivning, DI

    • 16.45 Tak for i dag