Arrangement

Fremstillingsindustriens medlemsdag 2023

Lørdag den 9. september 2023 samler vi igen medlemmerne af Fremstillingsindustrien (ejere og/eller direktører med ægtefæller) til årets store medlemsdag - et arrangement, der giver dig mulighed for at møde ligesindede og nyde en dag fuld af spændende oplevelser i en afslappet og uformel atmosfære.

Formiddagen byder på et besøg på den spektakulære vikingeborg, Ravnsborg, hvor vi starter med en spændende rundvisning. Herefter får vi et inspirerende oplæg fra den karismatiske ejer og designer, Jim Lyngvild, der deler sin rejse fra iværksætter til kunstner.

Vi slutter oplevelsen af med en lille forfriskning, inden vi vender tilbage til Hotel Faaborg Fjord, hvor vi vil blive forkælet med en lækker frokost.

Om eftermiddagen får vi besøg af den berømte TV-danser Mads Vad, der nok er bedst kendt fra "Vild med dans". Mads Vad deler sin visdom om kunsten at vælge glæde og være lykkelig hver eneste dag - trods hverdagens udfordringer. 

Efter oplægget kan du/I vælge mellem en spændende danseinstruktion med Mads Vad, hvor du kan lade dig rive med af musikken og ryste hofterne i takt, eller bruge tiden til at netværke med de andre deltagere og måske gå en hyggelig tur i det smukke område omkring hotellet. 

Vi runder dagen af med festmiddag og efterfølgende dans. Arrangementet afsluttes med natmad og overnatning til søndag den 10. september.

Vi glæder os til at se jer!

Program

    • 09.00 Ankomst, registrering og morgenmad på Hotel Faaborg Fjord

    • 09.30 Velkomst – og sidste nyt fra Fremstillingsindustrien

      v/ Palle Damborg, formand for Fremstillingsindustrien, Jysk Display A/S

    • 09.45 Kørsel i egne biler til vikingeborgen Ravnsborg

    • 10.15 Rundvisning på vikingeborgen Ravnsborg efterfulgt af oplæg

      v/ Jim Lyngvild, designer, forfatter, iværksætter og kunstner

    • 12.30 Kørsel tilbage til Hotel Faaborg Fjord

    • 13.00 Frokost

    • 14.30 Jeg VIL være glad

      v/ Mads Vad, Sportsdanser 

    • 15.30 Kaffe og kage

      Omklædning for dem, der skal danse.

    • 16.15 45 min. danselektion m. Mads Vad eller Networking

      Du vælger enten danselektion (kræver ikke dansepartner) eller networking (ikke faciliteret)

    • 17.00 Stabilisering af væskebalancen

      Dem, der har lyst, mødes efter danselektionen til en øl/vand.

    • 17.15 Hotel Faaborg Fjord på egen hånd

    • 18.30 Velkomstdrinks

    • 19.00 Middag med efterfølgende dans til bandet Davids Decible

    • 00.30 Natmad

    • Festen slutter