Danske Murermestre inviterer til Folkemødets udvidet netværksmiddag

Danske Murermestre deltager igen på Folkemødet i år, og vi vil meget gerne invitere dig til en netværksmiddag, hvis du også har mulighed for at være til stede på folkemødet.

Netværksmiddagen afholdes fredag den 12. juni kl. 18.00 – nærmere information findes i den fremsendte invitation - såfremt du ikke har mulighed for at deltage i middagen, er du meget velkommen til at kigge forbi fra kl. 21.00.

I år har vi planlagt et nyt arrangement på ByggePladsen, som løber over tre dage: ”Prøv at være murer”. Her får unge deltagere på Folkemødet – særligt i aldersgruppen 13–18 år – mulighed for selv at prøve at lægge mursten.

To lærlinge og en landstræner står klar til at guide, og bestyrelsen i Danske Murermestre hjælper til som arbejdsmænd.

Arrangementet foregår på følgende tidspunkter på scenen Værkstedet:

  • Torsdag den 11. juni kl. 12.00–15.00
  • Fredag den 12. juni kl. 13.00–17.00
  • Lørdag den 13. juni kl. 12.00–15.00

Vi håber, du har lyst til at kigge forbi, og at du vil være med til netværksmiddagen, hvis du deltager på Folkemødet.