Ekstraordinær generalforsamling i NO DIG-Gruppen.
Kære Medlem
Vi har i Rørtekniksektionen, No Dig-gruppen og i kontrolordningerne igennem længere tid arbejdet på at revidere vores struktur og vedtægter. I den forbindelse foreslår vi at samle alt det arbejde, der har foregået i No Dig-gruppen, under Rørtekniksektionen. Her har vi brug for din/jeres hjælp. For at disse ændringer kan gennemføres, skal No Dig-gruppen ifølge §11 opløses, således at vi kan overføre opgaverne og økonomien til Rørtekniksektionen. Dette kræver, at ¾ af medlemmerne møder op, samt at 2/3 af de fremmødte stemmer for opløsningen. Vi er endnu et stykke fra at nå dette mål og håber derfor på medlemmernes hjælp.
Du kan gøre følgende ting:
- Deltag i den ekstraordinære generalforsamling enten fysisk eller online:
Kom til ekstraordinær generalforsamling/årsmøder (danskindustri.dk)
- Send en fuldmagt til bestyrelsen eller til en person, som deltager:
Ekstraordinær generalforsamling i NO DIG-Gruppen. (danskindustri.dk)
Vi håber, du vil hjælpe os med at realisere vores visioner for fremtiden og samtidig gøre overgangen så smidig som mulig.
På foreningens vegne
Formandskabet i Rørtekniksektionen
Thomas R. Nygaard og Søren Kjær