Arrangement

MR-dagen 2021

MR-dagen 2021 bringer MR-virksomhederne og branchens kunder sammen fra både den private og offentlige sektor til en dag med faglig sparing og inspiration.

På branchedagen stiller vi skarpt på, hvordan branchens virksomheder og kunder samarbejder og skaber reel værdi med samarbejdet, både når det fungerer optimalt, og når det ikke gør. Og vi stiller spørgsmålet: Hvad kan vi sammen lære af det?

Vi vil i selvrefleksionens ånd se på, hvordan vi selv arbejder i vores egne MR-virksomheder, og på hvordan kunderne arbejder i deres egne organisationer – og sammenligne det med, hvordan vi arbejder, når vi arbejder sammen i projekter. 

Hvordan kan vi gøre det bedre - med det bedste fra alle verdener?

Du kan deltage fysisk i Industriens Hus eller virtuelt på DIs webinar-platform: Fysisk deltagelse følger de til enhver tid gældende corona-retningslinjer (du kan se de gældende møderegler på dette link til DIs hjemmeside).


PRAKTIK

Fysisk deltagelse: Du kan trygt deltage fysisk til arrangementer i Industriens Hus, som følger de til enhver tid gældende corona-retningslinjer. Arrangementet afholdes som et siddende arrangement i møderummene i Industriens Hus.

Virtuel deltagelse: Foregår via et særligt og personligt link, som du modtager på dagen. Der vil i det virtuelle format også være mulighed for aktiv deltagelse i eventets programpunkter via chat-feed, polls og digitale opsamlinger.

DELTAGELSE OG PRIS


FYSISK DELTAGELSE I MR-DAGEN:

Vi har lavet to måder at deltage fysisk på denne gang. Man kan købe en pakke med fire deltagerpladser eller en individuel billet til personlig deltagelse.


Pris pr. pakke (fire pladser): 2.000 kr (corona-compliant)

Din virksomhed fordeler selv de pladser, I køber, mellem egne medarbejdere og kunderepræsentanter, og vi opfordrer til, at I inviterer kunder med til MR-dagen.

Din virksomhed kan naturligvis købe mere end en pakke. Der kan maksimalt deltage 100 personer i MR-dagen under de gældende corona-retningslinjer pr. oktober 2020.

Efter tilmelding vil du modtage en mail med yderligere vejledning.

Du kan i stedet for at købe en pakke vælge at købe en billet som enkeltperson.


Pris pr. individuel billet: 500 kr / person

Kontakt venligst sekretariatet for tilmelding.


VIRTUEL DELTAGELSE I MR-DAGEN:

Du kan også vælge at deltage virtuelt via DIs webinarplatform.

Prisen for virtuel deltagelse (samme som for enkeltperson): 500 kr / person.

Lene Pryds Bach

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3359
  • Mobil +45 2060 6999
  • E-mail lpr@di.dk

Allan Ehrenreich Mortensen

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4501
  • Mobil +45 4153 2530
  • E-mail alem@di.dk