Inspirationsmøde: Tænk modulært i hele værdikæden
DI inviterer, i samarbejde med DI's regionalforeninger, til gratis inspirationsmøde hos Washpower i Glyngøre om hvordan Modularisering har givet dem de nødvendige virkemidler til at opnå hurtigere time-to-market, lavere kostpriser, kundetilpasset salg og meget mere.

Modularisering
Modularisering er et forretningskoncept, der har et stort potentiale og går på tværs af hele værdikæden. Frem for at udvikle helt nye komponenter hver gang et nyt produktprojekt sættes i søen, er kernen i modularisering i stedet at genbruge de samme designprincipper og komponenter. Modulært design er kendetegnet ved høj fleksibilitet, ved en begrænset mængde moduler, som kan anvendes i mange forskellige konfigurationer.
På dette gratis inspirationsmøde besøger vi Washpower i Glyngøre, der har stort fokus på modularisering for at kunne understøtte virksomhedens forventninger til vækst og strategi for de kommende år.
Netværk og sparring
Med arrangementet vil vi understøtte, at virksomheder hjælper hinanden og deler deres viden. Et vigtigt element i disse møder er derfor muligheden for at netværke og for faglig sparring med de andre deltagere og de faglige konsulenter.
Målgruppe
Arrangementet er relevant for direktion samt udviklings-, produktions- og salgschefer/ledere.
Program
-
-
Introduktion
Martin Strand, chefkonsulent, DI Ledelse og Virksomhedsudvikling
-
Washpower præsenterer deres case
-
Diskussion og opsamling
-
Evt. rundtur på virksomheden
-
Gratis virksomhedsforløb
Får du selv mod på at komme i gang med modularisering, så er der gode muligheder for dette. DI kan i samarbejde med Industriens Fond og NEM tilbyde et gratis individuelt workshop forløb på 4-6 dage, hvor eksperter kommer ud i jeres virksomhed for at analysere den og give deres bud på modulariseringspotentialet. På dagen vil Martin Strand, som er projektleder på Center for Modularisering være repræsenteret og fortælle mere om dette.