Arrangement

Lean konference 2019

Hver dag bliver Lean-filosofien udfordret af nye strømninger og løsninger, som kommer med den hastige teknologiske udvikling i Industri 4.0. Nye måder at udvikle produkter på og den bæredygtige dagsorden betyder, at Lean skal ses i et endnu bredere perspektiv end hidtil, og at de vante løsninger skal tilpasses.

Men hvad sker der, når Lean møder Industri 4.0?

Eksperter og visionære Lean-specialister samles til DI og effektivitet.dk's Lean konference 2019 for at dele deres viden og indsigter med dig, så du bliver inspireret og forberedt til at følge med udviklingen. Igennem inspirerende oplæg, workshops og networking får du mulighed for at stille skarpt på Lean og mulighederne i Industri 4.0 i din virksomhed.

Du møder nogle af Danmarks dygtigste eksperter inden for Lean, Industri 4.0, Lean start up og bæredygtighed.

Du høre keynote speaker, NIKLAS MODIG, forfatter til bestselleren ”Dette er Lean”, fortælle om effektivitetsparadokset, og om hvordan vi skal redefinere vores syn på effektivitet for at sikre konkurrencekraften gennem ægte kundetilfredshed.

Til årets konference har vi samlet en række cases fra inspirerende virksomheder og organisationer, der har succes med Lean i et bredere perspektiv. Du kan høre oplæg fra MADE, GRUNDFOS HOLDING A/S, DANFOSS DRIVES A/S, ROYAL UNIBREW A/S, KØBENHAVNS ERHVERVSHUS, WILD KIWI PIES, KLS PUREPRINT A/S og DI. Du kan også glæde dig til et spændende oplæg fra digital ekspert, ANDERS HVID, fra DAREDISRUPT.

Moderator

Moderator på dagen vil være Merete Nørby, som er international chefkonsulent hos MADE - Manufacturing Academy of Denmark. Merete har 25 års erfaring som leder, koordinator, facilitator og konsulent. Desuden er hun god til at samle folk. Merete er bestyrelsesmedlem i effektivitet.dk og redaktør af medlemsbladet effektivitet. 

Til konferencen har du mulighed for at tilkøbe en session med Niklas Modig fra kl. 13.00-15.20. Niklas vil fortælle om sin vej ind i Lean gennem Toyota og giver en helt unik mulighed for, at deltagerne kan stille spørgsmål og få sparring på egne problemstillinger. Der er plads til 15 deltagere, og prisen er 875,- (ekskl. moms).

Vi ser frem til en spændende dag!

Program

Martin Strand

Martin Strand

Chefkonsulent

Susanne Praefke Svendsen

Susanne Praefke Svendsen

Koordinator