Arrangement

Er du jurastuderende med interesse for arbejdsret?

Så kom med, når vi sætter fokus på forskelsbehandling inden for handicapområdet som optakt til det Arbejdsretlige processpil 2023.

Hør tre dygtige advokater fortælle om deres praktiske erfaringer med sager om handicapforskelsbehandling. Med udgangspunkt i deres respektive roller som intern advokat, advokat for arbejdsgiver og advokat for lønmodtager, giver de deltagerne et levende billede af arbejdet som rådgiver.

Vi slutter af med at byde på lækker tapas, hvor du får rig mulighed for at tale med oplægsholderne og høre mere om arbejdet som advokat, samt få gode tips og tricks fra projektgruppen bag Djøf & Danske Advokaters arbejdsretlige processpil 2023.

Arrangementet afholdes af Dansk Industri (DI) i samarbejde med Djøf.

DI er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, som repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder. I arbejds- og ansættelsesretten repræsenterer DI arbejdsgiver og har jurister og advokater ansat til dette.

Program

Kl. 17.00 Velkommen (aftenens program og kort om processpillet)

Kl. 17.15 - Handicap og HR - et virksomhedsperspektiv

Advokat Jannie Merete Pedersen er Head of HR Legal i en stor dansk virksomhed, og har mange års erfaring som rådgiver på det ansættelsesretlige område. Hun bidrager med konkrete erfaringer med, hvordan det er at beskæftige sig med bl.a. handicapproblemstillinger i en virksomhed.

Jannie Merete Pedersen

Head of HR Legal i en stor dansk virksomhed

Kl. 17.25 - Forskelsbehandlet på grund af handicap? – når du er advokat for en medarbejder

Advokat Peter Breum er partner hos Sirius Advokater, hvor han arbejder med bl.a. forskels- og ligebehandling. Peter har ført et stort antal sager om forskelsbehandling, og vil dele sine erfaringer med dette og arbejdet som advokat i en advokatvirksomhed.

Peter Breum

Partner og advokat, SIRIUS advokater

Kl. 17.35 - Kan man opsige en, der er handicappet? – når du er advokat for en arbejdsgiver

Advokat Peter Klint er ansat i Dansk Industris retssagsenhed, hvor han fører retssager om blandt andet handicap. Peter har desuden en fortid hos Bech-Bruun. Han vil fortælle om arbejdet som advokat for arbejdsgiver og det særlige ved arbejdet i en arbejdsgiverorganisation.

Peter Klint

Chefkonsulent og advokat, DI Personalejura

Kl. 17.45 - Samtale – hvad kan vi lære af hinanden?

Efter de tre oplæg moderer advokat Morten Lind Eisensee en samtale mellem de tre deltager, hvor vi forsøger at komme tættere på kerneproblemstillingerne, og undersøger om de involverede parter kan lære noget af hinanden. Der vil selvfølgelig være mulighed for spørgsmål fra salen.

Morten Lind Eiseensee

Advokat

Kl. 18.10 Tapas og netværk

Kl. 19.00 Tak for i aften

Cecilie Ishøi-Faerstain

Cecilie Ishøi-Faerstain

Konferencekoordinator