DI Hovedstadens Erhvervstræf 2026
Fremtidens Arbejdslyst – arbejdslyst som motor for vækst og konkurrenceevne
”God arbejdslyst” er noget, vi ofte siger til hinanden i Danmark.
Det er positivt, fordi det signalerer, at arbejde er godt og præget af lyst.
Men arbejdslysten har svære vilkår i den offentlige debat, der mere handler om tilbagetrækning, pension og om at ”stå af ræset”.
Vi er på vej ind i en fremtid med færre unge, flere ældre og ny teknologi, der grundlæggende forandrer vores arbejdsmarked. Og virksomhederne står i en ny virkelighed, hvor evnen til at skabe større arbejdslyst bliver omdrejningspunktet for vækst og konkurrenceevne.
Med det afsæt inviterer DI Hovedstaden medlemsvirksomheder til Erhvervstræf 2026 under overskriften ”Fremtidens Arbejdslyst – arbejdslyst som motor for vækst og konkurrenceevne”. Arrangement afholdes i de smukke rammer hos Carlsberg Museerne.
På erhvervstræffet kommer vi gennem oplæg og debat omkring, hvad virksomhederne og samfundet kan gøre for at styrke arbejdslyst og konkurrencekraft - uanset om det handler om unge, seniorer, teknologi eller noget helt fjerde.
Der vil være god tid til at networke i forbindelse med Erhvervstræffet.
Tine Gøtzsche vil føre os sikkert gennem dagen som moderator.
Vi glæder os til at se dig til DI Hovedstadens Erhvervstræf 2026.
Det endelige program følger, men reserver allerede din plads nu.
Vi gør opmærksom på, at DI opkræver et no-show gebyr på 500,00 kr. hvis din afmeldning sker mindre end 5 arbejdsdage før arrangementet afvikles, og/hvis du udebliver fra deltagelse.
Program
-
-
15.00 Dørene åbner
-
15.30 Velkommen
v. Tine Gøtzsche, moderator & Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder DI Hovedstaden
-
15.45 Key-note
v. Niels Overgaard
-
16.30 Pause og netværk
-
17.00 Velkommen til 2. del ”konkrete eksempler”
v. Tine Gøtzsche
-
17.03 Hvordan arbejder Everllence med fremtidens arbejdsplads og arbejdslyst på tværs af medarbejdergrupper i praksis?
v. Marie Brinkgaard, HR direktør i Everllence
-
17.15 Hvordan kan ny teknologi understøtte fremtidens arbejdsliv?
v. Frank Lorenzen, direktør for Danish AM Hub
-
17.27 Fremtidens arbejdslyst som en prioriteret indsats i DI
v. Pernille Tang Raschke, Direktør for HR og organisationsudvikling i DI.
-
17.35 Paneldebat ”Fremtidens arbejdslyst – hvordan skaber vi arbejdslyst der gavner både medarbejdere og virksomheder?”
v. Marie Brinkgaard, Frank Lorenzen og Pernille Tang Raschke
-
17.55 Tak for i dag
v. Tine Gøtzsche, moderator
-