DI Sydsjælland - Erhvervstræf 2026
Hvem skal arbejde i Sydsjælland i morgen?
Program til årets Erhvervstræf
-
-
15.00 Ankomst & kaffe
Uformel ankomst og netværk
-
16.15 Pause & netværk
-
17.50 Opsamling med bestyrelsesleder Klaus Rønholt på scenen
Kort opsamling på dagens vigtigste pointer
-
18.00 Netværk & dialog
Let forplejning og mulighed for sparring med oplægsholdere
-
Arbejdskraft er blevet den største barriere for vækst i mange virksomheder. I Sydsjælland mærker især produktionsvirksomheder og industrien presset – med færre unge, en strammere demografisk udvikling og et øget behov for medarbejdere med kvalificerede kompetencer. Samtidig viser lokale erfaringer, at internationale medarbejdere ikke længere kun er en mulighed — de er en nødvendighed for at fastholde produktion og vækst.
På erhvervstræffet samler DI Sydsjælland virksomheder, kommuner og eksperter for at sætte fokus på arbejdskraftens betydning for virksomheders konkurrencekraft og for regionens udvikling.
Dagens tema: Hvem skal arbejde i Sydsjælland i morgen?
Flere internationale medarbejdere, flere unge – og højere produktivitet.
Vi vil i løbet af eftermiddagen se på:
Hvorfor arbejdskraft er den største strategiske udfordring i dag
Hvordan internationale medarbejdere kan blive en del af løsningen
Hvad virksomheder, kommuner og erhvervsliv kan gøre sammen
Hvilke værktøjer og tiltag der virker i praksis
Moderator på dagen bliver tidligere journalist i DR Tine Gøtzsche. 
Programhøjdepunkter
Erhvervstræffet åbnes af ledelsescoach og ekspert i kulturforskelle, diversitet og forskelligheder på arbejdspladsen Signe Biering.

Hun sætter fokus på, hvordan virksomheder skaber arbejdspladser, som medarbejdere vælger og bliver i – i en tid med mangel på arbejdskraft.
Hun trækker på erfaringer med arbejdsglæde, kultur, ledelse og tiltrækning af talenter i et moderne arbejdsmarked.
DI’s strategiske perspektiv:
Direktør for HR & Organisationsudvikling Pernille Tang Raschke, DI præsenterer indsigt fra Fremtidens Arbejdslyst – bl.a. om hvordan forventninger til arbejde og arbejdsgivere ændrer sig, og hvad det betyder for rekruttering og fastholdelse.
Royal Unibrew A/S i Faxe:
Global Talent Acquisition Partner Katharina Henckel deler erfaringer med international rekruttering, onboarding og fastholdelse:
• Hvordan Royal Unibrew arbejder med rekruttering på tværs af lande
• Hvordan de tiltrækker de rette kompetencer i en konkurrencepræget arbejdsmarkedssituation
• Hvilke metoder og erfaringer der virker i praksis
S.E.W. North Filtration A/S i Maribo
Her er et stærkt eksempel på en lokal virksomhed, der har haft succes med at integrere international arbejdskraft i hverdagen. COO Linda Kroeyer giver et praksisnært indblik i, hvordan virksomheden arbejder med rekruttering, onboarding og fastholdelse – og hvilke greb der gør en reel forskel.
Kommunalt perspektiv:
Repræsentanter fra Newcomers Service i Lolland Kommune, Martina Jenny Frang Mostad og Martin Hansen fortæller om, hvordan kommuner kan understøtte både virksomheder og internationale medarbejdere – fra boligtilbud til netværk og trivsel.
DI’s praktiske værktøjer:
Oplæg med konkrete værktøjer, som virksomheder kan bruge i deres arbejde med at tiltrække og fastholde medarbejdere – både danske og internationale med Fagchef, International People & Mobility, Export Service Bente Toftkær, Dansk Industri.
Lokale SMV-cases:
Erfaringer fra mindre og mellemstore virksomheder, der selv har arbejdet med international arbejdskraft i hverdagen.
Hvorfor deltage?
Bliv klogere på, hvordan arbejdskraft udfordrer og skaber muligheder for vækst
Hør, hvordan andre virksomheder tackler samme udfordringer
Få konkrete råd og værktøjer, du kan bruge i din virksomhed i morgen
Mød lokale aktører og styrk dit netværk med andre erhvervsfolk i regionen
Målgruppe:
Arrangementet henvender sig til virksomhedsledere, HR-ansvarlige, beslutningstagere i kommuner og regioner, alle, der arbejder med rekruttering, arbejdskraftstrategi og vækst
Tilmeld dig – og vær med, når vi sammen sætter arbejdskraft på dagsordenen i Sydsjælland.