Arrangement

Erhvervstræf 2021 for DI Sydøstjylland

Fremtidens vækst er bæredygtig - Sydøstjylland på den grønne bølge

På DI Sydøstjyllands erhvervstræf kan du b.la. møde DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og adm. direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen, Bjarne Corydon. Hør om virksomheden Palsgaard A/S’ arbejde henimod klimaneutralitet, Enorm Biofactory A/S’ produktion af insekter, og hvordan din borgmester vil hjælpe de lokale virksomheder med at blive endnu mere grønne.

Og så vil der selvfølgelig være rig mulighed for at møde kollegaer og netværke både før, under og efter erhvervstræffet og ved den efterfølgende middag.


Se hele programmet herunder

Program

  • 15.30

    Registrering og kaffe

  • 16.00

    Formand Johannes Saugbjerg, DI Sydøstjylland og
    moderator Rolf Ejlertsen

    Se Fremad: Fremtidens vækst er bæredygtig - Sydøstjylland på den grønne bølge

    Velkomst og intro til DI Sydøstjylland Erhvervstræf 2021.

  • 16.10

    Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI

    Se fremad - hvordan sikrer vi de danske styrkepositioner?

    Der er godt gang i hjulene hos mange danske virksomheder, men de globale markeder rykker hurtigt. Hvad er mulighederne og udfordringer for danske virksomheder, hvordan fastholder vi vores forspring i den grønne omstilling og digitale transformation, og hvordan matcher vi bæredygtighed og forretning?

  • 16.40

    Adm. direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen, Bjarne Corydon

    Rigets tilstand – på vej mod ægte bæredygtighed

    Er den grønne bølge også økonomisk bæredygtig? Er der også råd til velfærd, hvis vi går planken ud? Hvad kan politikerne på Christiansborg bidrage med, og hvilke udfordringer venter forude, når Folketingets politikere skal nå til enighed om de løse ender?

  • 17.10

    Koncerndirektør Anders Brix, Palsgaard A/S,
    partner og CEO Carsten Lind Pedersen, Enorm Biofactory A/S og
    adm. direktør Peer Leth, Troldtekt A/S

    Hvordan skaber vi selv en bæredygtig fremtid? - Kunsten at genopfinde sig selv som bæredygtig virksomhed og brand

    Tre lokale virksomheder giver konkrete eksempler på, hvordan bæredygtighed har bidraget til øget indtjening og/eller efterspørgsel, samt hvilke udfordringer der ligger og venter forude?

  • 17.40

    Pause

  • 18.00

    Borgmester i Hedensted, Kasper Glyngø (S),
    Borgmester på Samsø,Marcel Meijer (S),
    Borgmester i Horsens, Peter Sørensen (S) og
    Borgmester i Odder, Uffe Jensen (V)

    Paneldebat: Hvordan vil din borgmester hjælpe de lokale virksomheder med at blive mere grønne?

    Grønne eventyr starter lokalt. Deltag i debatten med borgmestrene om, hvor der skal sættes ind for at skabe et endnu stærkere og grønnere lokalt erhvervsliv.

    Moderator Rolf Ejlertsen styrer paneldebatten mellem borgmestrene.

  • 18.30

    Bestyrelsesmedlem Tine Valente, DI Sydøstjylland
    og afdelingschef Kim Erik Veedfald Røgen Clausen, Learnmark Horsens

    Dagens overraskelse: Lokal Alliance

  • 18.45

    Næstformand Lars Nonbye, DI Sydøstjylland

    Dagens Pris: DI Sydøstjyllands LærlingePris 2021

    DI Sydøstjylland vil gerne give en lærling eller en elev, der har været særligt engageret, dygtig, fagligt interesseret eller har udmærket sig på en særlig social måde i løbet af praktikperioden, et skulderklap.

  • 18.55

    Formand Johannes Saugbjerg, DI Sydøstjylland og
    moderator Rolf Ejlertsen

    Opsamling og afslutning

  • 19.00

    Middag og netværk

  • 20.00

    Tak for i dag