Arrangement

Samarbejdsmuligheder med Forsvaret

Oplev Air Defence Wing indefra og hør om samarbejdsmuligheder med Forsvaret

Flyvestation Skalstrup er ved at blive en af Roskildes største arbejdspladser med Air Defence Wing som central aktør. Air Defence Wing har ansvaret for at opbygge og drive Danmarks jordbaserede luftforsvar, en vital del af beskyttelsen af dansk luftrum og Forsvarets operative opgaver.

Vi inviterer dig til et spændende erhvervsarrangement, hvor lokale virksomheder får mulighed for at høre mere om Flyvestationens rolle i lokalsamfundet, Forsvarets planer for området og de mange muligheder for samarbejde med erhvervslivet.

Unikke muligheder for erhvervslivet
Dette arrangement giver dig en enestående mulighed for at få indblik i Forsvarets verden og flyvestationens udvikling. Derudover kan du høre om de mange muligheder for erhvervssamarbejde – uanset om din virksomhed arbejder med bygge/anlæg, håndværk, IT-løsninger eller andre services.
Arrangementet er arrangeret i samarbejde med Air Defence Wing, Roskilde Kommune, Roskilde Handel og Erhverv samt Dansk Industri.

Gå ikke glip af chancen for at få et perspektiv på, hvordan din virksomhed kan spille en rolle i Forsvarets spændende fremtidige projekter!

Bemærk: Dette arrangement afholdes i samarbejde med Forsvaret.
Af sikkerhedsmæssige årsager er vi forpligtet til at indsamle deltagernes fødselsdato, som videregives til Forsvaret forud for arrangementet.
Oplysningen anvendes udelukkende til dette formål og slettes hos os efter arrangementets afholdelse.

Pernille Dalgaard-Duus

Pernille Dalgaard-Duus

Chefkonsulent

Susanne Munk Jørgensen

Susanne Munk Jørgensen

Teamleder