Voksenlærlinge - hvordan?
Voksenlærlinge er en del af dagligdagen i mange af Dansk Industris og Lærepladsfællesskabets medlemsvirksomheder. De får uddannelsesaftaler, og de bliver faglærte. Vi får dog stadig ofte spørgsmål til regler og ordninger, ligesom mange virksomheder stadig synes, at det er svært at få til at fungere.
Derfor har vi valgt at dykke ned i temaet voksenlærlinge på dette webinar.
Regler og ordninger
Chefkonsulent Birgitte Winge fra DI’s afdeling for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser tager os igennem de vigtigste regler. Vi kan ikke give alle svarene, men Birgittes indlæg hjælper med at kunne stille de rigtige spørgsmål.
Hvordan foregår det i virksomheden?
Regler er én ting, hverdag ofte en anden. Det ved de hos Chr. Hansen, der uddanner mange voksenlærlinge.
Team Manager René Birch og HR Training Coordinator Susanne Solovej giver deres bud på, hvordan man lykkes med voksenlærlinge: Hvad er svært? Hvad får I til at fungere? Hvorfor har I så mange voksenlærlinge? Hvordan håndterer I dem? Og økonomien omkring dem?