Arrangement

eCom Club: Produktkonfiguratorer

Produktkonfiguratioren er nøglen til skalerbart B2B-salg, så hvordan skaber du succes med det? Hos eCom Club ser vi denne gang nærmere på, hvorfor projekter ofte bliver komplekse og hvilke strategiske valg, der sikrer skalerbar forretningsværdi. Mød andre i B2B e-commerce, styrk dit netværk og få adgang til ekspertviden.

Mange B2B-virksomheder investerer i produkt konfiguratorer med ambitioner om skalering, effektivisering og øget konvertering. Men alt for ofte bliver projektet dyrere, langsommere og mere komplekst end forventet – og værdien udebliver. Men produktkonfiguratoren er for mange nøglen til det komplekse digitale B2B-salg, som er vejen frem – så hvordan gør man?

Til denne eCom Club vil Oxygen dele deres erfaringer fra markedet: Hvorfor fejler B2B-konfiguratorprojekter? Hvad undervurderer virksomheder typisk? Og hvilke strategiske beslutninger skal være truffet, før teknologien vælges? Mathias Lundquist fra BJ Gear – vil dele de praktiske erfaringer med implementeringen af en ny produktkonfigurator hos BJ Gear. Det vil være mulighed for at stille masser af spørgsmål.

Du får indsigt i:

  • De mest almindelige årsager til, at konfiguratorprojekter løber af sporet
  • De fem strategiske beslutninger, der bør træffes før platformvalg
  • Hvorfor kravspecifikationen er det vigtigste – og mest oversete – dokument
  • Konkrete erfaringer fra projekter, der lykkedes (og dem der ikke gjorde)

Oplægget giver dig et realistisk og strategisk fundament, så din produktkonfigurator bliver et forretningsprojekt – ikke bare et IT-projekt.

Program

 

Mød blandt andet:

Kort beskrivelse af Polestar

Polestar startede oprindeligt ikke som en bilproducent, men som et svensk racerteam, der imponerede med præstationer i Volvo-biler. Siden da har virksomheden udviklet sig til et globalt elbilbrand,  der kombinerer skandinavisk design, bæredygtighed og højtydende elektriske biler.

Polestar har hovedkontor i Sverige og er til stede i adskillige lande med butikker, kontorer, produktionsanlæg og servicenetværk. De arbejder målrettet på at gøre elektrisk performance til hverdagsoplevelse for alle.  

Om eCom Club

eCom Club er et uforpligtende fællesskab eksklusivt for medlemmer af Dansk Industri. Her mødes virksomheder for at diskutere udfordringer og muligheder inden for e-commerce – altid hos et af vores medlemmer.

Du kan følge med og få invitationerne til eCom Club ved at modtage eCom Nyt og følge med på LinkedIn.

Som deltager i eCom Club får du også adgang til et lukket digitalt mødested, hvor du kan sparre med andre medlemmer. 

Har du spørgsmål om eCom Club eller medlemskab i gruppen, er du velkommen til at kontakte Büsra Kesenel på buke@di.dk.