Arrangement

Seminar: eCommerce Trends 2025

Kan du følge med?

Hvis dit umiddelbare svar er ”Helt ærligt? Nej!”, så forstår vi det egentlig godt. Der sker nemlig meget i verden i disse år. Krig og klimakrise fylder på sendefladen, AI skaber nye fartrekorder for den teknologiske udvikling, og udenlandske giganter æder sig ind på det danske marked i store lunser.

Når verden bryder op på denne måde, gør forbrugeradfærden det også.

Vidste du for eksempel, at 26% af danskerne forventer at kunne købe produkter relateret til en trend på sociale medier inden for få dage. Samtidigt forventer forbrugerne også, at virksomhederne tager større ansvar for produktionscyklussen, og at de bliver mere transparente og bæredygtige.

Men selv når uforudsigeligheden får lov at udfolde sig, tegner der sig nye mønstre. Mønstre, der er vigtige at forstå, når man som e-commerce virksomhed forsøger at forstå sit marked og sine kunder – og gerne vil være bare en millimeter foran alle de andre.

eCommerce Trends 2025 er netop et forsøg på at give dig den edge. Det er 7. år i træk, at vi hos Vertica præsenterer vores årlige trend-udgivelse, der stiller skarpt på de mest markante og indflydelsesrige tendenser inden for e-commerce, og i år har vi fået lov til at gøre det i Dansk Industris rammer.

Udover at præsentere de 6 makrotrends, er vi heldige at have Mie Bilberg med på scenen. Hun vil åbne seminaret med et skarpt og relevant overblik over e-commerce-landskabet, set fra Dansk Industris perspektiv.

Jacob Kjeldsen fra DI Handel vil også bidrage med indsigter i handelssektoren og dele  visioner og økonomiske perspektiver for 2025, set fra DI’s side af.

Resten af dagen vil Mie være på scenen som moderator, hvor hun med sin mangeårige erfaring løbende vil perspektivere pointer fra trendrapporten til hverdagens ecom forretning.

Det får du med i notesbogen

  • Seks nøje udvalgte ecommerce-trends for 2025 med konkrete use cases.
  • Dugfriske indsigter i danskernes forbrugeradfærd baseret på en kvantitativ undersøgelse med 1.011 respondenter.
  • Viden om, hvad forbrugerne forventer af din virksomhed, og inspiration til hvordan du kan komme tættere på dine kunder og søsætte nye, innovative projekter.
  • Adgang til den fulde trendrapport, Commerce Trends 2025.

Begrænsede pladser – tilmeld dig i dag!

    • Kl. 13.00 Velkommen

      v. Mie Bilberg, DI’s ekspert og analytiker i e-commerce

    • Kl. 13.15 Fremtidens Handel: Visioner og økonomiske perspektiver

      v. Jacob Kjeldsen, branchedirektør ved DI Handel

    • Kl. 13.45 Den flydende forbruger

      v. Kathrine Obling, marketingansvarlig ved Vertica

    • Kl. 14.00 Commerce Trends 2025 første del

      v. Anna Katrine Matthiesen, Partner & Director of AI & Nynne Kiesbye, Forretningsudvikling- og MarTech konsulent ved Vertica

    • Kl. 14.45 Pause

    • Kl. 15.00 Commerce Trends 2025 anden del

      v. Anna Katrine Matthiesen, Partner & Director of AI & Nynne Kiesbye, Forretningsudvikling- og MarTech konsulent ved Vertica

    • Kl. 15.45 Tak for i dag

      v. Mie Bilberg, DI’s ekspert og analytiker i e-commerce

Susanne Praefke Svendsen

Susanne Praefke Svendsen

Eventkoordinator

Praktisk ansvarlig