WEBINAR: Iværksætterworkshop: Udnyt det globale potentiale
Bliv klogere på international rekruttering
Har du haft udfordringer med at finde den rette medarbejder med helt særlige kvalifikationer?
Flere og flere højtuddannede udlændinge søger mod Danmark. Blandt disse finder mange virksomheder kompetencer, som ellers ikke var mulige at finde på det danske arbejdsmarked.
Denne workshop stiller skarpt på udfordringer, spørgsmål og fordele ved international arbejdskraft.
Sarah Sylvest Murrills, Chefkonsulent ved DI Global Talent, guider os gennem, hvordan iværksættere kan gribe international rekruttering an, hvor der er hjælp at hente, og hvordan man fastholder sin internationale arbejdskraft. Sarah tager udgangspunkt i Dansk Industris internationale rekrutteringsguide.
Cirkeline Ask, Head of Community hos Grandhood, belyser fordelene ved international rekruttering, hvordan det er at arbejde på et kontor med kollegaer fra både Singapore og Rumænien, og hvad det kræver at rekruttere udenlands. Grandhood finder stor værdi i at investere i internationale medarbejdere og har bl.a. både installeret hjemmearbejdsplads for en medarbejder, og været gennem en længere ansøgnings- og integrationsproces for en anden medarbejder, som var bosat i Singapore, fordi hun netop var den helt rette til jobbet.
Workshoppen gennemføres som et webinar.