Arrangement

Iværksætterworkshop: SoMe - Opnår du fuldt udbytte fra dine sociale medier?

Udnytter du det fulde potentiale i dine sociale medier?
Bliv klogere på dette, og hvordan du kan blive bedre til at optimere indsatsen, til DI’s iværksætterworkshop SoMe - Opnår du fuldt udbytte fra dine sociale medier?

Mere og mere markedsføring foregår på sociale medier. Lige fra den traditionelle lancering af et nyt produkt til jobannoncen for en ny medarbejder. Det betyder flere muligheder, men også flere valg og fravalg. SoMe vokser og vokser, og det rigtige valg bliver ikke lettere at finde frem til.
Til denne workshop stiller vi skarpt på nogle af de typiske problemstillinger: Hvordan får jeg mest muligt ud af de sociale medier? Hvordan griber jeg SoMe an? Hvilken effekt har det, at jeg investerer i SoMe?

Til at guide os gennem SoMe-junglen kommer tre oplægsholdere.

Anders Seistrup Sørensen fra Online-Results gør os klogere på, hvordan man optimerer sine SoMe-kanaler og når i mål med sin online markedsføring.

Vi dykker også ned i et konkret eksempel og får et indblik i, hvordan Miild A/S, et makeupmærke, som forener kreativitet, bæredygtighed og brugertryghed inden for skønhedens univers, har opnået 31.800 følgere på Instagram og lige knap 18.000 på Facebook. Nicki Larsen, CMO hos Miild, kommer rundt om emner som, hvordan tager man fat på SoMe som ny virksomhed, hvad kræver det at opretholde sine SoMe kanaler, hvilken effekt har investeringerne i SoMe.

Endelig kommer Frederik Nikolai Kruchov fra Inmix A/S og belyser, hvordan mikro influencers kan bruges på B2C markedet.

Der er tid til både spørgsmål og networking til denne workshop.

Bente Kruckenberg

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 4626
  • Mobil +45 2191 6921
  • E-mail bekr@di.dk

Anders Sparre

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3973
  • Mobil +45 2627 2494
  • E-mail asp@di.dk

SoMe Nyheder