Kursus

Klimaklar-forløb for turisme-, kultur- og oplevelsesbranchen

Vil I gerne videre med den grønne omstilling i jeres virksomhed, men er i tvivl om, hvor I skal starte? Med Klimaklar-forløbet lærer I gratis at lave et klimaregnskab og får det datagrundlag, der gør det lettere at træffe de rigtige beslutninger. 

Hvad går forløbet ud på?

Forløbet kombinerer digitalt læringsindhold med faglige netværksmøder faciliteret af erfarne klimarådgivere samt individuel rådgivning målrettet jeres behov. Som medlem af DI Turisme, Kultur & Oplevelser får du en genvej til at komme i gang sammen med andre fra branchen.

Du lærer at:

  • Finde og indsamle relevante data
  • Beregne jeres klimaaftryk i Klimakompasset (scope 1, 2 og 3)
  • Dokumentere resultaterne
  • Bruge jeres klimaregnskab aktivt i forretningen

Er det kun for store virksomheder? Nej!

Forløbet er udviklet til alle virksomheder i turisme-, kultur- og oplevelsesbranchen – også små og mellemstore.
Selv en mindre virksomhed har et klimaaftryk, og med et klimaregnskab får I:

  • Overblik over jeres udledninger
  • Værktøjer til at dokumentere og kommunikere jeres indsats
  • Styrket position i udbud, partnerskaber og over for kunder

Det kræver ikke en stor ESG-afdeling – vi guider jer trin for trin og tilpasser forløbet til jeres virkelighed.

Derfor skal I med

Uanset om I allerede arbejder med en certificering og savner et klarere billede af jeres klimaaftryk, eller om I overvejer at gå i gang og mangler et solidt datagrundlag, hjælper Klimaklar-forløbet jer godt på vej.

I turisme-, kultur- og oplevelsesbranchen vokser forventningerne til dokumenteret bæredygtighed. Kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere efterspørger i stigende grad gennemsigtighed, handling og retning. Et klimaregnskab gør det lettere for jer at:

  • Stå stærkere i udbud og partnerskaber
  • Tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere
  • Kommunikere troværdigt til gæster og kunder
  • Skabe en fælles retning internt

For mange er bæredygtighed ikke længere “nice to have”, men en vigtig konkurrencefordel. For selvom forbrugerne måske ikke efterspørger dokumenteret bæredygtighed i stor stil, så har B2B-kunder, medarbejdere og andre samarbejdspartnere stigende fokus på området.

Klimaklar hjælper jer med at tage det næste skridt.

Hvad får du med?

  • Overblik og tryghed i processen : Vi guider dig trin for trin i, hvad et klimaregnskab er, hvordan du kommer i gang, og hvordan du bruger resultaterne i praksis.
  • Branchespecifik viden: Du får indsigt i relevante datapunkter og særlige forhold i turisme-, kultur- og oplevelsesbranchen, der gør det nemmere at omsætte egne data til CO2e-udledninger.
  • Værktøjer: Du får hjælp til at komme i gang med Klimakompasset og adgang til et dataindsamlingsark.
  • Sparring og netværk: Du møder andre virksomheder og har mulighed for at udveksle erfaringer og få inspiration til jeres grønne omstilling.
  • 1 times individuel rådgivning: Du får personlig og konkret sparring med en klimarådgiver om netop det, du har brug for.
  • Faciliteret af eksperter: Forløbet faciliteres af klimarådgivere fra Transition og DI.

Hvem kan deltage?

Forløbet er for medlemmer af DI Turisme, Kultur & Oplevelser uanset om I er en lille virksomhed eller en stor organisation.
Det henvender sig til medarbejdere med ansvar for ESG/bæredygtighed, klima eller certificeringer, og som har ansvar for at indsamle data og udarbejde virksomhedens klimaregnskab. 

Vi guider dig hele vejen og tilpasser forløbet til jeres behov.

Program

Vi etablerer et hold i Øst- og et i Vestdanmark.

Møde 1: Kom godt fra start –  introduktion til klimaregnskabet

Møde 2: Indsamling af data og beregning i Klimakompasset

Individuelt online møde: Personlig og konkret sparring med en klimarådgiver

Møde 3 (Online via Teams): Dataindsamling i praksis: Få hjælp til udfordringer og kom i mål

Møde 4: Fra beregning til handling: Brug klimaregnskabet strategisk

Foruden selve møderne skal du forvente at bruge 10–30 timer på digitale moduler, dataindsamling og indtastning af data i beregningsværktøjet.