Kursus

Styrk din arbejdskultur gennem hverdagsforandringer

Det behøver ikke være svært at inkludere flere på arbejdspladsen. På dette forløb bliver du klædt på til at vælge og gennemføre konkrete hverdagsforandringer, som styrker din virksomheds arbejdskultur, skaber trivsel og arbejdsglæde blandt dine medarbejdere.

Styrk din arbejdskultur gennem hverdagsforandringer er et nyt DI-forløb for virksomheder, der vil styrke deres arbejdskultur gennem handling i hverdagen.

Uanset om dit fokus er samarbejde, trivsel, ledelse, onboarding af nye medarbejdere – eller noget helt andet giver forløbet dig mulighed for at vælge én konkret hverdagsforandring og arbejde med den i praksis.

Eksempler på hverdagsforandringer:

  • At få en mødekultur, hvor alle får ordet som en fast del af møderne.
  • At arbejde efter et enkelt årshjul med små, faste aktiviteter, der styrker trivsel og fællesskab.
  • At give nye medarbejdere en fast makker, så en god start bliver standard.
  • At få en fast vane med at spørge medarbejderne, hvordan samarbejdet fungerer – og løbende tilpasse det.
  • At arbejde med sprog og tone på en positiv og inddragende måde.

Forandringen behøver ikke være stor for at have effekt. Vi hjælper dig med at finde det rigtige sted at starte.

Hvem er forløbet for?​

  • Forløbet er målrettet virksomheder med under 300 medarbejdere.
  • Ledere, HR-ansvarlige og nøglepersoner med ansvar og interesse for arbejdskultur.
  • Jer, der gerne vil arbejde med mennesker og forskellighed – uden at gøre det tungt.

Praktisk

Forløbet løber over fire måneder og kombinerer workshops, afprøvning i egen virksomhed og sparring på tværs. Det kræver ingen forkundskaber – kun nysgerrighed og lyst til at prøve noget af.

Der er plads til 1–2 personer pr. virksomhed og Deltagelse er gratis. Vi opkræver et no-show-fee ved udeblivelse uden afbud for at sikre et stabilt forløb med høj deltagelse

Det får I ud af at deltage

  • En konkret hverdagshandling, der gør en forskel i jeres virksomhed.
  • Kendskab til konkrete metoder til at skabe små forandringer, der virker
  • Grundlæggende viden om inklusion på arbejdspladsen i praksis
  • Sparring på din hverdagsforandring med DI og andre virksomheder

Sådan fungerer det

    • Workshop (fysisk)

    • Afprøv og dokumentér

    • Online sparring 1:1

    • Afprøv og dokumentér – runde 2

    • Online møde

    • Workshop (fysisk)

Sofie Trier Jensen

Sofie Trier Jensen

Diversitetskonsulent

Sofie Trier Jensen er konsulent i DI’s Diversitetsløfte. Hun er uddannet inden for diversitet og inklusion fra Lund Universitet og har tidligere arbejdet med området i flere større danske virksomheder og organisationer. Sofie har derfor solid erfaring med at udvikle og føre initiativer ud i livet, som styrker trivsel, fællesskab og arbejdskultur. Hendes tilgang er praksisnær, konkret og let at arbejde videre med i hverdagen

Jakob Johannes Andersen Kjærside

Jakob Johannes Andersen Kjærside

Konsulent

Jakob Johannes Andersen Kjærside er konsulent i DI’s Diversitetsløfte. Han har en baggrund som Cand. Merc i People and Business Development fra Copenhagen Business School og er en erfaren facilitator.

Naja Lind Rasmussen

Naja Lind Rasmussen

Chefkonsulent

Naja Lind Rasmussen er chefkonsulent i DI’s Diversitetsløfte. Naja er en erfaren facilitator og har produceret flere podcasts med fokus på diversitet og inklusion. Hun er desuden forfatter til bogen "Den Utålmodige Feminist".

Skal vi allerede have en strategi for trivsel eller DEI?

Nej. Forløbet er netop for jer, der gerne vil i gang – eller tage næste skridt. En strategi eller plan er ikke en forudsætning.

Hvor meget tid kræver det?

2 dage for de to fysiske workshops, 2 timer til fælles online check-in og 30 minutter til 1:1 sparring med DI. Derudover vil du skulle afsætte tid til at afprøve din valgte hverdagsforandring. ​

Er det teoretisk?

Nej. Fokus er på konkrete handlinger, der virker i hverdagen.

Koster det noget at deltage?

Nej, vi har valgt at gøre forløbet gratis, så så mange virksomheder som muligt kan få styrket deres arbejdskultur. Til gengæld er der et no-show-fee på 1000 kr. så vi kan være mere sikre på at holdene bliver fyldt op med engagerede virksomheder.

Hvor mange fra hver virksomhed må deltage?

1-2 personer fra hver virksomhed må deltage.

Julia Anna Hestbech

Julia Anna Hestbech

Koordinator

Praktisk ansvarlig