Få styr på regler ved udsendelse af medarbejdere på tjenesteydelser i udlandet
Sender din virksomhed medarbejdere på arbejdsopgaver i udlandet? Få styr på de vigtigste regler, både på virksomheds- og medarbejderniveau, så I kan komme udenom faldgruberne - uanset om arbejdet skal vare en dag eller en længere periode.
Det får du ud af kurset
På kurset får I som virksomhed viden om de vigtigste regler, som I skal have styr på, når I ønsker at tilbyde tjenesteydelser i udlandet, der involverer udsendelse af medarbejdere. Typiske eksempler er montage-, service- og byggeopgaver.
Vi kigger både på reglerne fra et virksomheds- og medarbejderperspektiv, så vi kommer hele vejen rundt om virksomhedens projekt(-er) i udlandet. I får en forståelse for de faktorer, der skal overvejes, inden I afgiver endelig pris, hvordan I administrerer kravene undervejs i opgaven, og hvad I skal huske, når opgaven er slut.
Vi kender bøderisikoen og faldgruberne for vores virksomheder, så vi krydrer undervisningen med konkrete eksempler fra vores nærmarkeder.
Som en del af kurset tilbyder vi en opfølgende 1:1 session på 30 minutter på virksomhedsniveau med vores DI-ekspert.
Målgruppe
- Virksomheder, der overvejer at tilbyde tjenesteydelser i udlandet - eller allerede har gjort sig nogle erfaringer og ønsker at tilgå næste opgave med større systematik og overblik.
- Brancher: byggeri og anlæg, installation, el og VVS, grøn energi som vindmøller, solceller, biogas, produktion med montage og kommissionering, service og reparation.
- Personkreds: virksomhedsejer, direktør, salgschef, markedschef, HR, HSEQ, CFO, lønansvarlig, projektleder.
- Vi anbefaler, at I deltager i kurset som en gruppe, hvor alle de roller i jeres virksomhed, som har ”en aktie” i det at udsende medarbejdere på opgaver i udlandet, er repræsenteret, da dette vil optimere jeres udbytte fra kurset. Prisen er pr. virksomhed uanset antallet deltagere.
Kursets indhold
Kurset varer 2 timer, og vi kommer ind på følgende emner:
- Hvilket lands lov gælder ved midlertidige opgaver i udlandet?
- Hvad er en udstationering?
- Hvilke arbejdsvilkår skal tilbydes?
- Hvilke registreringer skal virksomheden foretage i arbejdslandet?
- knyttet til virksomheden
- knyttet til medarbejdere
- Hvad er forskellen på en montage-, service og en byggeopgave?
- Hvad skal man være opmærksom på, hvis man er underleverandør til en anden dansk virksomhed? Eller hvis man tager en underleverandør selv?
- Hvad er forskellen på opgaver i EU/EØS og de såkaldte tredjelande?
Online
Dette kursus er et onlinekursus, som foregår via Microsoft Teams. Efter kurset har I som virksomhed mulighed for at booke en opfølgende Teams session på 30 minutter, hvor vi drøfter reglerne ud fra jeres konkrete case.
Efter kurset føler jeg mig mere tryg ved at navigere i internationale compliance-krav og jeg kan klart anbefale kurset til andre, der ønsker at styrke deres forståelse af compliance i forbindelse med arbejde i udlandet. Ingrid Legaard, Project Administration & QA Manager, Lolks Industrial Services ApS