Få styr på reglerne ved (bygge)opgaver i Tyskland
Skal din virksomhed sende medarbejdere på opgaver i Tyskland? Få styr på, hvilke regler I skal overholde, og hvad forskellen er på en byggeopgave og en ’’almindelig’’ tjenesteydelse.
Mange danske virksomheder ser mod Tyskland, der i disse år har afsat store midler til opgradering af infrastruktur – både den traditionelle, som veje og broer, og den digitale, som fiber- og elnet. Danske virksomheder er også storleverandører til den grønne omstilling i Tyskland med vindmøller og biogasanlæg, og de leverer maskiner og anlæg til den tyske industri.
For at udføre opgaven skal der udsendes medarbejdere til Tyskland, der enten skal bygge, montere, kommissionere eller reparere og vedligeholde.
- Hvilke regler skal man som virksomhed kende og overholde?
- Hvad er lovkrav, og hvad er kundekrav?
- Hvornår bliver opgaven opfattet som byggeopgave - og hvad medfører det af meradministration og bøvl?
- Hvad risikerer man, hvis man ikke overholder reglerne?
Bliv klogere på disse spørgsmål på vores online kursus, som DI afholder i samarbejde med tyske DanTaxLegal.
Målgruppe
- Virksomheder, der overvejer at tilbyde tjenesteydelser i Tyskland – eller allerede har gjort sig nogle erfaringer og ønsker at tilgå næste opgave med større systematik og overblik.
- Personkreds: virksomhedsejer, direktør, salgschef, markedschef, HR, HSEQ, CFO, lønansvarlig, projektleder.
- Vi anbefaler, at I deltager i kurset som en gruppe, hvor alle de roller i jeres virksomhed, som har ’’en aktie’’ i det at udsende medarbejdere på opgaver i udlandet, er repræsenteret, da dette vil optimere jeres udbytte fra kurset. Prisen er pr. virksomhed uanset antallet deltagere.
Program
Kurset varer 1,5 time, og vi kommer ind på følgende:
- Gennemgang af regler for midlertidige tjenesteydelser i Tyskland - fra én dags til over et års varighed
- Forskellen mellem servicemontage og byggeopgaver
- Cases og eksempler fra undervisernes mere end 20 års erfaring
Online
Dette kursus er et onlinekursus, som foregår via Microsoft Teams.