Kursus

AI og forretningsudvikling - opdag værdifulde muligheder for din forretning

Vil du udforske, hvordan AI kan udvikle din forretning og skabe mere værdi for dine kunder? På dette kursus om AI og digital forretningsudvikling får du konkrete værktøjer til at identificere og igangsætte de mest værdifulde AI-projekter, der kan gøre en reel forskel for din forretning. Tilmeld dig og luk op for værdifulde AI-muligheder i din forretning.

Kunderejsen i centrum – vind og fasthold dine kunder 

På kurset arbejder du aktivt med at identificere, hvor AI kan skabe størst værdi. Med kunderejsen som udgangspunkt får du hjælp og inspiration til at kortlægge dine kunders aktiviteter og behov både før og efter et salg. 

Du bliver introduceret til udvalgte AI-teknologier, og guidet til at udforske AI-muligheder i dine udvalgte kunderejser gennem konkrete og praktiske øvelser.

Målet er, at du går fra kurset med konkrete værktøjer og et katalog af specifikke AI-projekter, der kan hjælpe dig med at vinde nye kunder og fastholde eksisterende.   

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til ledere, salgs- eller marketingansvarlige eller andre medarbejdere, der ønsker at drive digital forretningsudvikling ved brug af AI. Uanset om du er ny inden for AI eller har erfaring, vil du få indsigt i, hvordan du kan identificere og implementere AI-løsninger, der passer til din virksomheds behov. Selvom kurset vil give en introduktion at udvalgte AI-teknologier, forudsætter det en grundlæggende viden inden for AI, f.eks. tidligere deltagelse på et introduktionskursus.

Hvad tager du med fra dette kursus?

  • Indblik i udvalgte AI-teknologier
  • Praktiske øvelser i at identificere AI-muligheder i din kunderejse
  • Et katalog af konkrete AI use cases, som du kan tage med hjem og arbejde videre med 

Efter kurset har du identificeret optimeringsområder, der kan løses ved brug af forskellige AI-teknologier. Du går derfra med viden og værktøjer til at udvikle din forretning gennem AI.

    • Velkomst og introduktion

    • Session 1: Sådan kan AI anvendes til forretningsudvikling

    • Session 2: Lær at sætte en AI strategi og identificere indsatsområder

    • Session 3: Transformér udfordringer til AI forretningsmuligheder

    • Afslutning og tak for i dag

Kompetent undervisning og praktisk ekspertise

Natasha Yuen Christiansen og Lene Kjær fra Knowit bringer sammen en kombination af ekspertise inden for forretningsudvikling, strategi, ledelse og AI. 

Som Senior Strategi Konsulent har Natasha fokus på datadrevet forretningsudvikling, og hjælper virksomheder med at udnytte AI til at skabe værdi.

Lene, Lead UX Konsulent, bruger sin dybe indsigt i kunderejser til at styrke forbindelsen mellem virksomheder og deres kunder, hvilket resulterer i stærke og relevante brugeroplevelser