online Kursus

Ajour med Industriens Overenskomster

I 2023 skal der forhandles overenskomst. Dette kursus giver dig mulighed for at blive opdateret på ændringerne i de nye overenskomster. Det er vigtigt, at alle, der arbejder med overenskomsterne, er bekendt med alle de nye regler i Industriens Overenskomster.

På kurset får du indblik i de ændringer, der er aftalt under overenskomstforhandlinger. På kurset gennemgår vi de nye regler i overenskomsten med henblik på, hvad du særligt skal have fokus på og hvilke processer virksomheden skal implementere og/eller opdatere.

Kursets opbygning

Kurset vil indeholde ændringerne i overenskomsterne samt en gennemgang af overenskomsternes centrale begreber.

  • Hvilke nye bestemmelser er kommet?
  • Hvilke bestemmelser er blevet ændret?
  • Hvordan skal de nye bestemmelser implementeres i virksomheden?
  • Hvilke nye afgørelser har betydning?
  • Hvilke ansættelsesretlige ændringer og tendenser, som er værd at være opmærksom på
  • Hvad har du særligt brug for sparring omkring?

Målgruppe

Dette kursus er for alle ledere eller administrative medarbejdere, der har brug for et indgående kendskab til overenskomsterne og ændringerne.

Det lærer du

Du bliver fortrolig med de nye regler, og samtidig får du mulighed for at få genopfrisket udvalgte dele af overenskomsterne. Det giver dig sikkerhed i dit arbejde med overenskomsten – også i din kontakt til medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Kurset sikrer, at din virksomhed undgår at lave fodfejl og bliver i stand til at håndtere de nye regler korrekt.

Online undervisning

Dette kursus er et onlinekursus, som foregår via Microsoft Teams. Du kan logge på kurset fra din pc, tablet eller mobil via et link, som du vil få tilsendt på mail inden kursusstart. Du skal sikre, at du har en stabil netforbindelse. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at anvende headset, da det forbedrer lydkvaliteten. Du må gerne tilslutte dit webkamera, men dette er ikke et krav.

Underviser

Anja Krabbe Storm

Fagleder, Industriens Overenskomst, Advokat

  • Mobil: +45 2022 6097
  • Direkte: +45 3377 3407
  • E-mail: akth@di.dk

Kuzma Pavlov

Konsulent

  • Mobil: +45 6070 6440
  • Direkte: +45 3377 3546
  • E-mail: kupa@di.dk
Gitte Frederiksen

Gitte Frederiksen

Koordinator