Online kursus

Bonusordninger - sådan skaber du mest mulig værdi

Er det dig, der sidder med ansvaret for at strukturere og administrere bonusordninger? På dette kursus giver vi dig indblik i de juridiske krav og praktiske metoder, der er nødvendige for, at du kan administrere både engangs- og løbende bonusser korrekt. På den måde kan du skabe størst mulig værdi for både medarbejder og virksomhed.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for dig, der er HR-medarbejder, leder eller via andre veje har ansvar for at strukturere og administrere bonusordninger. Uanset om du arbejder med bonusser til funktionærer eller timelønnede, giver kurset dig den nødvendige viden til at sikre, at virksomhedens bonuspraksis både motiverer og overholder de gældende lovkrav.

Bonusordninger kan være et effektivt redskab til at motivere medarbejdere. Dog er det vigtigt at kende de juridiske krav, som regulerer ordningerne. På dette kursus giver vi dig indsigt og overblik over den juridiske håndtering af forskellige bonusordninger samt relevante praktiske værktøjer.

Vi dækker engangsbonusser (som tiltrædelsesbonusser, fastholdelsesbonusser) og løbende bonusordninger. Du vil lære, hvordan disse bonusser bør struktureres og administreres i praksis.

Derudover vil vi gennemgå de retlige krav til bonusordninger, herunder de krav, der følger af funktionærloven, forbud mod forskelsbehandling og almindelige retsprincipper.

Hvad får jeg ud af kurset?

Det er vigtigt for os, at du som deltager får det maksimale udbytte af kurset. Derfor er kursets indhold designet til at sikre, at du kan gå direkte ud og anvende din nye viden i praksis. Vi giver dig:

  • En dybere forståelse for bonusordningernes juridiske og praktiske rammer og korrekt håndtering, så de motiverer dine medarbejdere og understøtter virksomhedens mål
  • Praktiske redskaber til at evaluere og forbedre virksomhedens bonuspraksis samt redskaber til at håndtere tvister om bonusudmåling 

Vi går meget op i, at kurset foregår i trygge rammer - stil derfor gerne alle de spørgsmål, du vil.