Ferieloven - online
Skal du holde styr på medarbejdernes ferie, så skal du have styr på reglerne i den nye ferielov og de aktuelle udfordringer, så er dette virtuelle kursus for dig.
Den nye ferielov
De nye regler, der træder i kraft den 1. september 2020, bliver gennemgået. Du får gode og praktiske råd om aktuelle udfordringer med overgangsordningen og andre elementer af den nye ferielov.
Du kan læse mere om den nye ferielov her.
Kursets opbygning
På kurset får du en gennemgang af den nye ferielov med fokus på de typiske faldgruber. Nogle af de emner vi går i dybden med er:
- Baggrunden for samtidighedsferie og overgangsordningen
- Ferie på forskud
- Ferielukning
- Overførsel af ferie
- Betaling under ferie, herunder ferie med løn, ferietillæg og feriegodtgørelse
- Ferie til lærlinge og elever
- Hensættelse af feriegodtgørelse
- Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (Fonden)
- Udbetaling af hensatte feriemidler
- Fondsferiedage
Målgruppe
Kurset er for alle medarbejdere, der ønsker en indføring i de nye regler, og med fokus på den praktiske håndtering.
Online undervisning
Dette kursus er et onlinekursus, som foregår via Microsoft Teams. Du kan logge på kurset fra din pc, tablet eller mobil via et link, som du vil få tilsendt på mail inden kursusstart. Du skal sikre, at du har en stabil netforbindelse. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at anvende headset, da det forbedrer lydkvaliteten. Du må gerne tilslutte dit webkamera, men dette er ikke et krav.