Online kursus

Få succes med at håndtere elever og lærlinge

Vil din virksomhed være på forkant med reglerne for elever og lærlinge? Vores kursus giver dig den nødvendige viden om ansættelsesvilkårene for denne helt særlige gruppe.

Foto: Getty Images

Elever og lærlinge spiller en vigtig rolle i fremtidens arbejdsmarked, og det er afgørende, at virksomheder kender de særlige regler, der gælder for denne type ansættelser. Vores kursus sikrer, at du som leder eller HR-medarbejder bliver klædt på til at håndtere ansættelsen af elever og lærlinge korrekt. 

Kurset henvender sig til dig...

... der som leder, HR-medarbejder eller anden type fagansvarlig sidder med løn og ansættelsesvilkår for elever og lærlinge. Uanset om du er ny på området eller har erfaring, giver kurset dig en grundig forståelse for de juridiske krav – både inden for erhvervsuddannelsesloven og inden for ansættelsesretten. 

Hvad får du ud af kurset? 

Du bliver først og fremmest undervist af to konsulenter, der kender området ud og ind. I løbet af en formiddag lærer du bl.a. om:  

  • Erhvervsuddannelsernes opbygning - hvad er det, og hvem er omfattet?
  • Uddannelsesaftaler - hvilke forskellige typer er der, og hvordan er det nu med forlængelse eller ophævelse af den? 
  • Prøvetid 
  • Løn, lønrefusion og overenskomster 
  • Arbejdstid
  • Ferie, barsel og sygdom for elever og lærlinge
  • Vilkår under ansættelsen
  • Tilskudsmuligheder fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 

Vi holder et praktisk fokus på ansættelsen af elever og lærlinge, så du får mest muligt ud af kurset. Efterfølgende vil du have opnået en forståelse af, på hvilke områder et elev- og lærlingeforhold adskiller sig fra et almindeligt ansættelsesforhold.