Online kursus

Konkurrence- og kundeklausuler - lær at håndtere dem korrekt og strategisk

Er din virksomhed sikret mod konkurrence fra tidligere medarbejdere? Vores kursus klæder dig på til at beskytte virksomhedens interesser effektivt.

Foto: Getty Images

På det danske arbejdsmarked er medarbejdere ofte i besiddelse af værdifuld viden om virksomhedens forretningshemmeligheder og strategier. Dette kursus hjælper dig med at beskytte virksomhedens interesser ved at give dig en solid forståelse af medarbejderens loyalitetsforpligtelse samt de juridiske muligheder for at begrænse konkurrence både under og efter ansættelsen.

Kurset henvender sig til dig...

... der som HR-medarbejder, leder eller anden ansvarlig for personaleforhold ønsker at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af ansættelsesklausuler. Du kan være ny på området eller blot søge en opdatering på de gældende regler. Dette kursus er forhåndsgodkendt til 3 point af Advokatsamfundet - efter endt kursus vil du modtage et kursusbevis, hvor point fremgår.

Hvad får du ud af kurset? 

Du bliver først og fremmest undervist af to konsulenter, der kender området ud og ind. I løbet af en formiddag tager de dig igennem de væsentligste emner, såsom: 

  • De forskellige regler for konkurrence- og kundeklausuler indgået før og efter 1. januar 2016
  • Medarbejderens loyalitetsforpligtelse, herunder grænserne for tilladte konkurrencehandlinger
  • En gennemgang af den nyeste retspraksis, så du bliver opdateret på aktuelle tendenser og bedste praksis på området 

Efter kurset har du fået indsigt i, hvordan du kan beskytte din virksomhed mod konkurrence fra tidligere medarbejdere, og du har lært, hvordan ansættelsesklausuler kan bruges strategisk til at sikre forretningen.