Kursus

Bliv en attraktiv leder for dine seniormedarbejdere

Hvordan tager du den naturlige og konstruktive samtale om senkarriere? Mange ledere oplever at samtalen kan være svær, men den er vigtig, hvis man vil styrke tilknytningen til seniormedarbejderene. På dette kursus får du konkrete værktøjer, der gør det lettere at tage dialogen og skabe et endnu bedre samarbejde med dine mest erfarne kolleger.

Foto: Gettyimages

Arbejdsmarkedet er under forandring. Allerede i dag er hver syvende i arbejdsstyrken over 60 år, og med en aldrende befolkning, færre unge og mangel på arbejdskraft bliver det vigtigere at skabe stærk tilknytning til de erfarne medarbejdere. Når seniorerne oplever, at deres kompetencer og ønsker bliver taget alvorligt, vælger de oftere at blive længere i jobbet.

Nøgleordet er ofte fleksibilitet og faglig anerkendelse og udvikling. Det er derfor vigtigt, at du som leder kan tage en åben dialog om deres ønsker, behov og muligheder for fremtiden, så du fastholder vigtig viden og erfaring  i virksomheden – og styrker både kvalitet, stabilitet og oplæring af nye kolleger.

På kurset får du værktøjer og træning i, hvordan du kan tage de vigtige seniorsamtaler og skabe fleksible løsninger, der giver mening for både medarbejder og virksomhed.

  • Du bliver klædt på til at gennemføre gode senkarrieresamtaler
  • Du får redskaber og teknikker, du kan bruge direkte i dine samtaler
  • Du lærer at afdække ønsker og behov og omsætte dem til konkrete løsninger
  • Du arbejder med egne cases og øver samtaleteknikker i praksis med sparring og feedback

Formålet er at give dig alt det, du behøver for at gennemføre tillidsfulde og værdiskabende dialoger om senkarriere – så du både kan fastholde erfaring og styrke arbejdsglæden hos dine seniormedarbejdere.

Hvem henvender kurset sig til

Kurset er for ledere med personaleansvar for seniormedarbejdere. Det er for dig, der står med opgaven at tage dialogen, sikre trivsel og fastholde fagligheden i hverdagen.

Du bliver en leder der:

  • Kan tage den åbne og konstruktive samtale med seniormedarbejdere om ønsker, motivation, faglig udvikling og fremtid.
  • Forstår, hvad der motiverer seniorer, og hvordan du kan imødekomme deres behov.
  • Kan se mulighederne og udnytte det potentiale, seniormedarbejderne bringer med sig.
  • Er med til at understøtte en kultur med fortsat udvikling, engagement og arbejdsglæde.

Program

    • Velkomst og introduktion

    • Nye muligheder med seniormedarbejdere

    • Den gode senkarriere-samtale

    • Fra teori til praksis

    • Ledelse af seniorer i praksis

    • Afrunding og tak for i dag

Er kurset også relevant, hvis vi kun har få seniormedarbejdere?

Ja, kurset er relevant uanset om du har én, få eller mange seniorer i teamet eller organisationen.

Er dette kursus ikke mere henvendt til HR-medarbejdere?

Nej, kurset er til dig, der har den daglige kontakt, dialog og ledelse – og gerne vil løfte både samarbejde og resultater med dine erfarne medarbejdere.

DI tilbyder også et forløb for HR-ansvarlige, hvor man kan blive klædt på til at blive en attraktiv arbejdsplads på seniorområdet. Det kan du læse mere om her: Bliv en attraktiv arbejdsplads med en stærk senkarriere-indsats

Får jeg noget konkret med hjem fra kurset?

Ja, du får både indblik i dagsordenen, inspiration fra konkrete cases, indsigt i hvad andre virksomheder har haft succes med – og en spørgeramme, som du kan bruge med det samme.