Kursus

Bliv et professionelt bestyrelsesmedlem med DI's bestyrelsesuddannelse

Med DI's bestyrelsesuddannelse lærer du at skabe værdi og tage aktivt del i virksomhedens strategiske beslutninger. Uddannelsen giver dig redskaber til at håndtere komplekse udfordringer som bestyrelsesmedlem eller formand. Bliv en kompetent holdspiller, der styrker virksomhedens udvikling og fremtid.

Adm. direktør og ejer i Gottlieb AS, Thomas Gottlieb, fortæller om hvorfor hans virksomhed har valgt at fokusere på at uddanne bestyrelsens medlemmer.

Hyped Studio

Bliv klædt på til at skabe reel værdi som bestyrelsesmedlem ved at opbygge de færdigheder, der kræves i dagens komplekse forretningsmiljø. Uddannelsen giver dig konkrete redskaber til at sikre virksomhedens langsigtede vækst og succes, med dybdegående moduler inden for økonomistyring, ESG, risikostyring, jura og bestyrelsesansvar. 

Kurset henvender sig til dig

Uddannelsen henvender sig til både erfarne og nye bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at få indsigt i moderne bestyrelsespraksis og forbedre deres evne til at lede virksomhedens strategiske udvikling.

Få de nødvendige kompetencer til at læse og tolke nøgletal, udvikle langsigtede strategier og træffe beslutninger, der driver virksomhedens værdi. Du opnår samtidig en dyb forståelse for, hvordan ESG kan integreres som en central del af virksomhedens strategi. hvilket er blevet en afgørende faktor i dagens forretningsverden.  

Det unikke ved uddannelsen er fokus på anvendelig viden. Hvert modul er bygget op omkring praktiske cases, der afspejler virkelige udfordringer fra erhvervslivet. Du arbejder tæt sammen med andre deltagere og får mulighed for at opbygge et netværk af professionelle bestyrelsesmedlemmer, der kan inspirere og sparre med dig fremadrettet.  

Undervejs får du adgang til eksperter og specialister, der deler den nyeste viden og perspektiver på emner som cybersikkerhed, digital transformation og økonomisk risikostyring. 

Det får du med DI's uddannelse i bestyrelser:

  • Strategisk viden: Dybdegående indsigt i økonomi, jura og bestyrelsesansvar. 
  • ESG-fokus: Lær at integrere ESG som en strategisk driver. 
  • Digitalisering: Opnå forståelse for digital transformation og cybersikkerhed. 
  • Bestyrelsesdynamik: Forstå, hvordan du sammensætter en effektiv bestyrelse med de rette kompetencer og den rigtige dynamik. 
  • Finansiel indsigt: Opnå praktisk viden om at analysere finansielle nøgletal og bruge dem strategisk i dialogen med direktion, banker og andre aktører. 
  • Netværk: Opret relationer med andre professionelle bestyrelsesmedlemmer. 

Bestyrelsesuddannelsens opbygning

Uddannelsen strækker sig over syv moduler, der afholdes i Nyborg og København. Hvert modul er en heldagsbegivenhed med overnatning inkluderet, og uddannelsen afsluttes med en eksamen, der simulerer et bestyrelsesmøde.

Prisen for DI-medlemmer er 66.500 kr., som dækker undervisning, materialer, forplejning og overnatning.

Modulernes indhold spænder fra økonomi og jura til strategisk risikostyring, med et særligt fokus på ESG og digitalisering. 

Opbygning: bestyrelsesuddannelsen består af 7 moduler

Lene Bakgaard, deltager på DI's bestyrelsesuddannelse
DI's bestyrelsesuddannelse har været et intenst lærings-maraton, hvor vi har haft et stærkt og professionelt sammenhold, men hvor der også har været plads til finurligheder og sjov. Lene Bakgaard, deltager på DI's bestyrelsesuddannelse
Karina Topp, deltager på DI's bestyrelsesuddannelse
Uddannelsen har gjort mig mere tryg og fortrolig med de opgaver og udfordringer, som jeg kommer til at stå overfor i bestyrelsesrollen. Karina Topp, deltager på DI's bestyrelsesuddannelse
Ejer Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet A/S
Jeg har fået større forståelse for, hvorfor dynamikken i bestyrelsen er forudsætning for, at vi sammen kan løfte virksomheden. Ejer Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet A/S

Hvad er prisen for en bestyrelsesuddannelse?

Prisen for DI's bestyrelsesuddannelse er 66.500 kr. Prisen dækker forplejning, kursusmateriale og overnatning på DI's konferencecenter, hvor nogle af modulerne afholdes.

 

Hvad kendetegner DI's bestyrelsesuddannelse?

Den bedste bestyrelsesuddannelse er en uddannelse, der giver dig redskaber og viden til, at du kan få en aktiv rolle i bestyrelsesarbejdet og tacklede udfordringer, virksomheden står overfor.

DI's bestyrelsesuddannelse er kendetegnet ved et format, der allerede fra det første modul skaber et inddragende, tillidsfuldt og respekt sammenhold, hvor du lærer af og sparrer med de andre deltagere.

Undervisningen består desuden af korte, faglige oplæg og cases fra hverdagens bestyrelsesarbejde og veksler mellem fysisk deltagelse og digitale værktøjer.

Hvordan bliver man et professionelt bestyrelsesmedlem?

At blive professionelt bestyrelsesmedlem kræver en kombination af relevant erfaring, uddannelse og netværk.

Her er nogle trin:

  • Udvikl bestyrelseskompetencer: Hvis du ikke allerede har bestyrelseserfaring, kan du overveje at deltage i en bestyrelsesuddannelse. Uddannelsen hjælper dig med at forstå, hvordan bestyrelser fungerer.
  • Få erfaring med bestyrelsesarbejdet: Det kan du gøre ved blive frivillig i diverse advisory boards i startups og mindre virksomheder, hvor du kan bidrage med værdifulde input til ledelsens beslutning og samtidig netværke med andre medlemmer.

  • Byg et netværk: Det er vigtigt med et godt netværk, fordi netværket kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige bestyrelsespost. Det kan du bl.a. også få ved at tage en bestyrelsesuddannelse.

Hvad er en bestyrelse?

En bestyrelse er den øverste ledelse i en virksomhed eller forening. Bestyrelsen består af en række medllemmer, som typisk bliver udvalgt af organisationens medlemmer eller ejere. Bestyrelsesmedllemmerne træffer de overordnede beslutninger og står bl.a. for at ansætte direktionen. 

Bestyrelser skal altid have valgt en formand for bestyrelsen. Bestyrelsesformandens primære rolle er at være bestyrelsens og virksomhedens ansigt udadtil.

Hvad laver en bestyrelse?

Bestyrelsens primære opgave er at varetage selskabets og aktionærernes interesser. Det gør de ved at tage sig af alle de overordnede og strategiske beslutninger i en virksomhed, ligesom de har det overordnede økonomiske ansvar og skal sikre værdiskabelse på både kort og lang sigt.

Bestyrelsen har med andre ord det overordnede ansvar for virksomhedens strategi, og det er derfor dem der godkender det bagudrettede arbejde og sætter retningen for det fremtidige arbejde. F.eks. Udstikker bestyrelsens retningslinjer, vejleder direktionen og godkender virksomhedens årsrapport.

Hvor mange skal der være i en bestyrelse?

Antallet af medlemmer i en bestyrelse varierer alt efter virksomhedens størrelse og type. For anpartsselskaber er det ikke obligatorisk at have en bestyrelse, mens aktieselskaber kræver en bestyrelse med mindst tre medlemmer. Der er ingen øvre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer, men det er essentielt, at medlemmernes færdigheder og viden supplerer hinanden for at sikre gode og effektive beslutninger.

Hvorfor sidde i en bestyrelse?

Der er mange gode grunde til at sidde i en bestyrelse:

  • Strategisk indflydelse: Som bestyrelsesmedlem har du mulighed for at påvirke virksomhedens strategiske retning.
  • Personlig udvikling: Det er personligt udviklende at stå til ansvar. Du vil blive udfordret på dine beslutninger og dine evner.
  • Netværk: Du får mulighed for at opbygge et stærkt professionelt netværk.
  • Lære nye færdigheder: Du får mulighed for at udvikle nye færdigheder, herunder ledelse, strategisk tænkning og forståelse for forskellige aspekter af virksomhedsdrift.

Hvad er forskellen på et advisory board og en bestyrelse?

Både en bestyrelse og et advisory board er rådgivende organer som har til formål at vejlede og sparre med virksomhedens eller foreningens ledelse for at sikre den bedste udvikling. 

Forskellen mellem en bestyrelse og et advisory board er, at advisory boardet ikke eksisterer i lovgivningen, mens en bestyrelse er en del af Selskabsloven. Begge organer har dog stadig juridisk ansvar over for virksomheden eller foreningen i tilfælde hvor de er med til at træffe en beslutning.

Hvad er et bestyrelseshonorar?

Et  bestyrelseshonorar er det pengebeløb, som medlemmer af en bestyrelse får udbetalt som afregning for at udføre deres arbejde. Bestyrelseshonoraret udbetales til det enkelte bestyrelsesmedlem og skal behandles som var bestyrelsesmedlemmet fastansat i virksomheden i en periode.

Gitte Frederiksen

Gitte Frederiksen

Seniorkoordinator, Support Rådgivning

Praktisk ansvarlig

Henrik Sørensen

Henrik Sørensen

Chefkonsulent

Underviser

Peter Larsen

Peter Larsen

Chef for Virksomhedsudvikling

Underviser